Kristian Krämer 
 
Jeg er uddannet cand.it i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor jeg skrev speciale om, hvordan kunstneriske metoder kan bruges i virksomheders innovationsprocesser.

Jeg er tilknyttet Alexandra Instituttets indsatsområde Forretningsforståelse og arbejder hovedsagligt med forskning og innovation inden for områderne: cross media, film og nye medier, kunst, kultur og oplevelsesindustrien. Arbejdet indeholder brugerdrevne innovationsprocesser, videndeling, matchmaking, netværksdrift, koordinering, projektetablering, facillitering m.m.

Jeg startede på Alexandra Instituttet i 2006 som netværkskoordinator på TEKNE - netværk for digital kunst og digitale oplevelser (www.teknenet.dk). Netværket var finansieret af Århus Kommune og Region Midtjylland og bevillingen stoppede d. 1. maj 2009. TEKNE eksisterer stadig – dog med et væsentligt lavere aktivitetsniveau.

Læs mere om mine projekter på min blog kristiankramer.wordpress.com
 

New Media – tværmedial underholdning

Jeg er i øjeblikket involveret i 2 store projekter (Cross Media og First Motion), der begge fokuserer på de udfordringer som den audiovisuelle branche står overfor. Den globale medieudvikling har mange nye formater og teknologiske platforme. Dette betyder at medieprodukter kan udnyttes i et væld af forskellige kombinationer og til mange flere formål end tidligere. Cross media er et nyt krydsfelt af medieformater, genrer, platforme og masser af muligheder for at skabe og dele viden, og arbejde sammen om nye produkter, nye services, nye forretningsmodeller, ny teknologi og dermed udvikle nye udtryksformer, ny kommunikation og nye oplevelser.

Hvor der for 10 år siden fandtes enkle funktionelle forretningsmodeller for enkeltstående kreative produkter som f.eks. en biograf film, en tv-serie, undervisningsmateriale, et computerspil, en bog eller et kunstværk, er der i dag brug for at udvikle nye forretningsmodeller og byde ind med nye samarbejdsformer, finansieringsmodeller, distributionsplatforme, markedsføringsstrategier, osv., fordi forbrugsmønstre, teknologi og finansieringsmuligheder er i rivende udvikling.

Cross Media

Med erhvervssatsningen Cross Media skal der skabes flere kreative arbejdspladser baseret på øget samarbejde i kreative erhverv og en stærkere kobling til videninstitutionerne.

Cross Media tager udgangspunkt i den digitale revolution på medieområdet. Mobiltelefonen er et godt eksempel på et medie i en teknologisk revolution. Her går udviklingen så hurtigt, at mulighederne for nyt indhold nærmest falder over hinanden.

Udviklingen på medieområdet kræver tværgående samarbejder, og med Cross Media-satsningen motiveres kreative erhverv til at samarbejde med hinanden og med teknologi- og videntunge erhverv.

Tre hovedelementer
De tre primære initiativer i Cross Media-satsningen er:
1. et Cross Media netværk med fokus på udvikling og videndeling
2. strategiske udviklingsaktiviteter
3. en Cross Media pulje med risikovillig kapital til finansiering af relevante innovationsprojekter

Cross Media konsortiet
Cross Media drives af et stærkt konsortium bestående af Filmby Århus, The Animation Workshop, Bretteville Hotspot og Alexandra Instituttet.
Konsortiet driver Cross Media-sekretariat, som blandt andet har til opgave at drive det tværfaglige netværk, starte udviklingsprojekter og administrere puljerne til innovationsprojekter og strategisk udvikling.

Cross Media puljen
Der oprettes en EU-finansieret innovationspulje, som forventes at være klar i 2. halvår af 2010. Kriterierne for den er endnu ikke fastlagt, men projektansøgninger skal være innovative og tværgående, og ansøger skal medfinansiere 50 % af det samlede beløb. Puljen er på 3,75 mio. årligt.

First Motion
First Motion er et Intereg 4B EU projekt, der sætter fokus på de muligheder og barrierer virksomheder i den audiovisuelle sektor oplever som følge af massive teknologiske landvindinger inden for cross media.

Formål
Formålet er at assistere virksomhederne i den nødvendige proces med at omstille strategier, forretningsmodeller, produktudvikling, produktion, distribution, salg, kompetenceprofiler etc. til et tværmedialt digitalt marked.
Projektet understøtter forskning, formidling og udvikling af ny viden om følgende emner i en ny digital virkelighed:

  • Kreative processer
  • Forretningsmodeller
  • Finansieringsmodeller
  • Distributionsformer
  • Salg og markedsføringsstrategier
  • Udvikling af nye modeller for håndtering af immaterialretslige problemstillinger (IPRM)
  • Produktion af pilotprojekter og prototyper inden for nye medieprodukter
  • Udvikling af undervisningsplaner for en moderne masteruddannelse
  • Forskning og udvikling viden om erhvervsklynger og synergieffekter
  • Etablering af ny digital distributionsplatform for nicheorienteret afsætning af tværmediale av-produkter i Østersøregionen

Målgruppe
Initiativet henvender sig til:

  • Mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der arbejder med indholdsproduktion i den audiovisuelle sektor med potentiale for tværmedialitet.
  • Vidensinstitutioner med fokus på informationsvidenskab, medier og æstetiske fag samt handelsskolefag.
  • Professionsskoler og tekniske uddannelser indenfor medier.
  • Institutioner der arbejder med finansiering, udvikling af kreative av-projekter, erhvervsudvikling og klyngedannelse.
  • Talentudviklingsinstitutioner med fokus på kreative processer og tværmedial indholdsproduktion.
  • Mindst 50 virksomheder indenfor såvel, spil, animation og film i de to regioner, som vil blive inddraget i intensive rådgivnings- og udviklingsforløb, der sigter på at klæde dem på til at takle udfordringerne indenfor cross media.

Projektet kan bidrage betydeligt til regionernes viden og kompetencer indenfor digital indholdsproduktion i en tværmedial kontekst.

Partnere
Projektet gennemføres i samarbejde med følgende direkte involverede partnere i Østersøregionen:

  • Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein GmbH, Tyskland.
  • Kristiansand Kommune, Norge
  • Baltic Film and Media School, Estland
  • National Film Centre of Latvia, Letland
  • Estonian Film Foundation. Estland
  • High-Tech Accelerator of the University of Lodz, Polen
  • Lodz City Council, Polen
  • Filmby Århus, Danmark
  • Alexandra Instituttet, Danmark
  • Universitetet i Agder, Norge
  • Boost Hbg i Skåne, Sverige

Læs mere om mine projekter på min blog http://kristiankramer.wordpress.com/

 
Jeg arbejder inden for områderne:
  • Cross media, film og nye medier, musikbranchen, kunst, kultur og oplevelsesindustrien
  • Forretningsforståelse, brugerdrevne innovationsprocesser
  • Videndeling, matchmaking, netværksdrift, koordinering, projektetablering, facillitering m.m.

Udvalgte referencer

  • Medlem af arbejdsgruppen, der har udviklet forretningsstrategien for MMEx, der er Danmarks første internationale kompetence-, videns- og facilitetscenter for udvikling, produktion og salg af digitale formidlingsløsninger.
  • Medlem af styregruppen for Cross Media konsortiet, der tæller Filmby Aarhus, Animation Workshop, Bretteville og Alexandra Instituttet.
  • Projektleder på EU-projektet First Motion, der skal udvikle nye forretningsmodeller til filmbranchen – herunder nye distributionsplatforme.
  • Medlem af arbejdsgruppen, der har udviklet masteruddannelse i digital museumsformidling på Aarhus Universitet.
  • Udviklet innovationsforløb for bl.a. Silkeborg Kommune, CMS branchen, LEGO m.fl.
  • Koordinator på diverse Forsknings- og Innovationsprojekter i samarbejde med flere forskellige kulturinstitutioner, bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum, Kulturhistorisk Museum Randers, Aarhus Kunstbygning m.fl.
  • Medinitiativtager og koordinator af Danmarksmesterskaberne i Digitale Medier.
  • Planlægger og koordinator af seminarer i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.
  • Netværkskoordinator i netværket for forskningsbaseret brugerdrevet innovation, NFBi, med specielt fokus på brugerinddragelse i kulturlivet og oplevelsesindustrien.
  • Netværkskoordinator på TEKNE – netværk for digital kunst og digitale oplevelser.
Links
www.teknenet.dk
www.dmdm.dk
www.kristiankramer.wordpress.com
Business and Processes Lab fokuserer på viden om innovationsledelse, forretningsmodellering og evaluering, der kan forankre den teknologiske innovation og sikre de optimale rammer for en succesrig innovationsproces.

Metoder og kompetencer – området har som noget særligt udviklet specialiserede metoder i relation til f.eks. brugerdreven innovation, forretningsudvikling i teknologiske innovationsprojekter, effektvurderinger og evalueringer.

Af konkrete metoder kan nævnes vejledning til brugerdreven innovation (sammen med Dansk Standard), forretningsspor i F&I-projekter (på baggrund af en række projekter) samt Innovativ evaluering (i samarbejde med konsulentvirksomheden Ineva).

Vi arbejder sammen med forskere ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Derudover samarbejder vi med en række andre forskere ved Aarhus Universitet om konkrete projekter og strategiske indsatser....læs mere...read more
MIN FAGLIGE PROFIL
LIGE NU ARBEJDER JEG PÅ
PROFESSIONELLE KOMPETENCER
OM Business and Processes lab
MINE KOLLEGER
MY PROFESSIONAL PROFILE
MY CURRENT WORK
PROFESSIONAL COMPETENCEs
ABOUT Business and Processes lab
MY COLLEAGUES
Mine projekter
Mine Ydelser
Kristian Krämer
KONTAKT
Forsknings- og innovationsspecialist
 
M+45 26 12 33 00
Ekristian.kramer@alexandra.dk
Hopper bygningen, 3. etage lokale 3.38
Mine Links
Henter data

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk