Luk
Ring til vores afdeling i København +45 70 27 70 91
Ring til vores afdeling i Aarhus +45 70 27 70 12
Salg Salgschef Dina Myrup Raabjerg +45 20 46 69 21 Presse Kommunikationschef Marlene Nybro Thomsen +45 27 28 48 01 Ekspertrådgivning Kontakt en af vores specialister Direktion Direktør Ole Lehrmann Madsen +45 20 15 44 51
Skriv til os
Close
Call our branche in Copenhagen +45 70 27 70 91
Call our branche in Aarhus +45 70 27 70 12
Sales Sales Representative Dina Myrup Raabjerg +45 20 46 69 21 Presse Head of Communications and Secretariat Marlene Nybro Thomsen +45 27 28 48 01 Expert advice Contact one of our Specialists Management Managing Director Ole Lehrmann Madsen +45 20 15 44 51
Write to us
Luk
Modtag Alexandras nyhedsbrev Indtast din e-mail
Modtag Alexandras nyhedsbrev Close Indtast din e-mail
PROJEKTSTATUS: Afsluttet OPSTART: okt. 2010 AFSLUTTET: sep. 2012

Airfield monitor 

ProjektbeskrivelseProject description

 
Projektet Airfield Monitor skal udvikle teknologi til bedre og billigere måling af is på landingsbaner.

Alexandra Instituttet er en af kerneaktørerne i projektet, der hen over de kommende to år skal udvikle og produktmodne et sensorsystem til lufthavne.

Projektet bygger på en optisk sensor udviklet i et tidligere projekt, LIWAS. Sensoren, som er monteret på en bil der kører på banen, kaster en laserstråle ned på vejbanen, og ved at måle på refleksionen kan den afgøre, om vejbanen er tør, våd eller isglat. Sensoren benyttes som del af et større system til inspektion af start- og landingsbaner i lufthavne beliggende i klimaområder med frost. Sensoren videreudvikles, så den kan beregne et såkaldt friktionsindeks, dvs. en værdi for hvor glat landingsbanen er.

Alexandra Instituttet udvikler softwareinfrastrukturen i systemet. Vi står for overordnet systemdesign og kravspecifikationer plus billedanalyse og signalbehandling. Desuden udvikler vi slutbrugerapplikationerne, både i målebilerne, kontroltårnet og andre dele af lufthavnens markservice.
 

ForskningsresultaterResearch results

 
Forskningsaktiviteterne i projektet drejer sig primært om optisk måling af friktion og vejbeskaffenhed.

Dette omfatter blandt andet:

Udvikling af nye optiske instrumenter til måling af friktion og vejbeskaffenhed med høj præcision. Der skal eksperimenteres med forskellige laserbølgelængder og forskellige opsætninger af polarisationssensorer.

Udvikling af et polarisationskamera med en CMOS-baseret polarisationsbilledsensor. Kameraet kan placeres fast monteret ved siden af banen og bruges til at give løbende oplysninger om forandringer i banebeskaffenheden.

Udvikling af nye teknikker og evaluering af eksisterende teknikker inden for signalbehandling, billedanalyse, sensorfusion og klassificering til brug for præcis og detaljeret måling af friktion og vejbeskaffenhed.

Resultaterne vil ikke kun være anvendelige for overvågning af landingsbaner men generelt ved optisk overvågning af overfladebeskaffenhed.
 

ForretningsresultaterBusiness results

 
Det endelige system består af fire forskellige dele, og disse dele vil kunne sælges separat eller som en samlet pakke, afhængig af de forskellige lufthavnes behov.

De fire dele er:

Den optiske sensor. Den mest udbredte løsning for friktionsmåling i lufthavne i dag er at bruge en specialbygget bil, som måler bremsevirkning, mens den kører på banen. Den optiske sensor som udvikles i projektet er lille og forholdsvis billig, hvilket for lufthavnen indebærer lavere omkostninger, bedre dækning og større fleksibilitet, i og med at den kan monteres på almindelige biler og andre køretøjer, der i forvejen kører rundt i lufthavnsområdet. Herudover vil den optiske sensor også kunne måle tykkelsen af vandlaget på banerne, hvilket eksisterende måleudstyr ikke kan.

De stationære kameraer. Når det er travlt i lufthavnen med mange landende og startende fly er det meget uhensigtsmæssigt at blokere banen med et køretøj. Derfor kan en opsætning af stationære kameraer, der står ved siden af banen, give kompletterende oplysninger, så målinger ved hjælp af køretøj på banen kan udføres mere sjældent.

Infrastruktur. I dag bliver friktionsdata som regel meddelt til kontroltårnet og andre modtagere via walkie-talkie eller fax, hvor der er flere personer involveret for at indtaste oplysningerne i forskellige systemer. Dette giver så meget forsinkelse, at oplysningerne nogle gange når at blive forældet, før de er fremme. Projektet skal arbejde for en infrastruktur for datakommunikation, som indebærer at data hurtigst muligt når flyveledere, piloter og markpersonnel.

Brugerapplikationer. Systemet som udvikles i projektet vil give adgang til flere og mere detaljerede oplysninger om friktion og banebeskaffenhed i hele lufthavnen. Der skal udvikles brugerapplikationer, der visualiserer disse oplysninger og understøtter personalets arbejde. Dette kunne for eksempel være en skærm med et kort over lufthavnen, hvor aktuelle oplysninger om banebeskaffenhed vises grafisk.  

SamarbejdspartnereProject partners

I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:


Mercon A/S sitetsMercon A/S
Fraunhofer-Gesellschaft sitetsFraunhofer-Gesellschaft
Amfitech ApS sitetsAmfitech ApS
LIWAS ApS sitetsLIWAS ApS
Vector International sitetsVector International
Delft University of Technology sitetsDelft University of Technology
CNS Systems AB

Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Peter Andersen.

Budget og finansieringBudget and funding

Projektet er bl.a. finansieret af:


EUs rammeprogram nr. 7 sitetsEUs rammeprogram nr. 7

Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Peter Andersen.

Teknologi og metoderTechnology and methods

 
Følgende teknologier og metoder anvendes i projektet:

Optiske sensorer. Banens friktion og beskaffenhed bestemmes ud fra optiske sensorer, som måler polarisationen i refleksionen af laserlys, som bliver sendt ned mod banen.

Signalbehandling og sensorfusion. Ud over den optiske sensor benyttes andre sensorer og datakilder som input til algoritmen, der bestemmer friktion og beskaffenhed, blandt andet hastighed og vejrforhold. De forskellige datakilder skal filtreres og sammenholdes for at opnå et så præcist resultat som muligt.

Klassifikation og systemidentificering. Statistiske metoder benyttes for at optræne algoritmen til at blive så præcis som muligt.

Billedbehandling. Kompletterende oplysninger om banens beskaffenhed beregnes løbende ud fra billeddata fra polarisationskameraerne, der står opstillet ved siden af banen.

Datakommunikation. Data bliver sendt fra feltet til kontroltårnet og andre enheder med trådløse teknologier som VDL-4 eller almindelig 3G. Publish-subscribe kombineret med forskellige filtrerings- og prioriteringsteknikker benyttes for at give pålidelig kommunikation over begrænset båndbredde.

Feltstudier. Lufthavnenes nuværende brug af medier til monitorering og kommunikation samt arbejdsprocesserne omkring friktionsmålingerne afdækkes, og de relevante medarbejdere involveres aktivt i udformningen af systemet, så det passer til deres behov.

MedarbejderePeople

Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:

Christian Sinding Nellemann
Christian Sinding Nellemann        Forsknings- og innovationsspecialist
Tidligere ansat ved Alexandra Instituttet
Jerker Hammarberg
Jerker Hammarberg        Forsknings- og innovationsingeniør
Tidligere ansat ved Alexandra Instituttet