ARRANGEMENTER
EVENTS
Få hænderne på skyen 
Workshop om forsvarlig udnyttelse af forretningspotentialet ved Cloud Computing
 
Dato:
Date:
02-06-2010   
Tid og Sted:
Time and Place:
Kl. 9.00  - 16.00 
Arla Foods, Sønderhøj 14, 8260 Viby J 
Arrangører:
Organiser:
Alexandra Instituttet
Pris:
Price:
Gratis (bemærk, no-show / manglende afbud: DKK 500,-) 
 

Cloud Computing er et af de mest omtalte it-fænomer inden for de seneste år på grund af de store besparelser, som Cloud Computing muliggør. Samtidig er både forskere, erhvervslivet og politikere enige om, at it-sikkerhed er en af de største udfordringer ved Cloud Computing.

På denne workshop vil vi diskutere, hvordan din virksomhed eller organisation kan udnytte forretningspotentialet i ”skyen” uden at gå på kompromis med sikkerheden. Som en del af workshoppen vil vi identificere 1-3 cases, hvor vi tilbyder gratis at hjælpe med at afdække dine forretningsmuligheder og sikkerhedsproblemer i forbindelse med at flytte en specifik løsning op i skyen. 

Download præsentationer fra arrangementet (pdf)


Program

9:00-9:15 
Velkomst – Camilla Kølsen, Alexandra Instituttet

9:20-9:40 
IT drevet innovation i Arla Foods siden fusionen i 2000 – Jens Roed Andersen, Arla Foods

9:45-10:15 
Det er så nemt, men… – Michael Hald, KL
Cloud Computing er en interessant mulighed for kommunernes IT-drift. Men det er måske ikke helt enkelt at flytte løsninger over i clouden. Michael Hald vil diskutere nogle af de væsentlige udfordringer ved at flytte eksisterende løsninger over i clouden med udgangspukt i en konkret case: Køreprøvebooking der anvendes af alle kommuner, kørelærere og politiet. 

10:15-10:35 
Kaffepause

10:35-11:05 
Business casen i skyen – Søren Ørslund, Trifork
Selvom alle snakker om det store besparelsespotentiale som skyen repræsenterer, har de færreste faktisk en præcis forståelse af dette potentiale – er det der overhovedet? Søren Ørslund vil diskutere, hvordan man kan udforme sin business case for skyen, så man kan være sikker på, at den består af andet en varm luft.

11:10-12:00 
Oplæg til metode og til gruppearbejde – Jakob I. Pagter, Alexandra Instituttet
Med udgangpunkt i et projekt financeret af Region Midt er Alexandra Instituttet i færd med at udarbejde en vejledning for, hvordan virksomheder og organisationer kan komme ”op i skyen” på forsvarlig vis. Jakob Pagter vil præsentere denne vejledning og lægge op til gruppearbejde, hvor deltagerne får mulighed for at se, hvor de kan få udbytte i skyen.

12:00-13:30 
Gruppearbejde og frokost

13:30-15:00 
Plenum: Visioner for nye løsninger i skyen
Med udgangspunkt i gruppearbejdet vil vi diskutere, hvilke muligheder og problemstillinger skyen repræsenterer. Samtidig vil der blive identificeret 1-3 cases, hvor Alexandra Instituttet som en del af Region Midt-projektet vil gennemføre en evaluering af muligheder og problemer ved at flytte en speficik løsning til skyen.

15:00-16:00 
Pindemadder og networking
 

 

Download program (pdf) og læs mere om oplægsholderne.

Arrangementet er støttet af Region Midtjylland. It-forum er medarrangør.

Jakob Illeborg Pagter
KONTAKT
Forsknings- og innovationschef
 
M+45 21 65 10 93
Ejakob.i.pagter@alexandra.dk

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk