Skal du også med til ICT 2008 event i Lyon 25. - 27. november? Det er her du oplever startskuddet til de kommende 10 års IKT forskning og innovation i Europa. Du kan møde førende aktører inden for både forskning, industri og politik og bl.a. høre om perspektiverne for bæredygtighed via IKT, som er et af de prioriterede indsatsområder.
Udbyg dit internationale netværk
Det danske netværk ICT for Smart and Sustainable Homes - Network for initiating EU-projects arrangerer på ICT 2008 en særlig “networking session” om temaet ICT for Energy Efficiency through Home Automation. Her får du mulighed for at møde andre europæiske interessenter og potentielle samarbejdspartnere inden for emnet.
Hovedformålet er at adressere, hvordan IKT kan bidrage til energieffektivitet. En række europæiske projekter bliver præsenteret, og der bliver lagt op til diskussion af perspektiverne samt indledende partnersøgning. Dette er en enestående mulighed for at være med fra start i de tværgående europæiske F&U initiativer omkring energibesparelse og bæredygtighed via IKT. Vi håber du vil være med!
Styrk dit danske netværk
Netværket ICT for Smart and Sustainable Homes er etableret med det formål at fremme dansk deltagelse i større strategiske EU-projekter. Netværket henvender sig til både virksomheder og videninstitutioner, det er under opbygning og vil være aktivt frem til sommeren 2010.
Netværket inviterer til en fælles frokost for de danske deltagere i forlængelse af “networking session”. Dette foregår den 27. november kl. 13.00. For tilmelding til frokost efter netværkssession: send en mail til Bente Kjølby Larsen.
Om ICT 2008
Europe's biggest research event for information and communication technologies.
ICT for Energy Efficiency through Home Automation.
Praktisk information
Deltagerne skal selv sørge for de praktiske detaljer, herunder fly, transport, hotel m.v. i Lyon.