ARRANGEMENTER
EVENTS
"It i jordhøjde" – nye markeder og nye muligheder for din virksomhed 
"It i jordhøjde" er navnet på arrangementet, som sætter fokus på innovativ forretningsudvikling inden for jordbrug og fødevareindustri. Arrangører er AgroTech, Alexandra Instituttet og it-forum midtjylland.
 
Dato:
Date:
05-11-2008   
Tid og Sted:
Time and Place:
Kl. 12.00  - 16.00 
Koldkærgaard Konferencecenter, Udkærsvej 10, 8200 Århus N 
Arrangører:
Organiser:
Agrotech, it-forum midtjylland, Alexandra Instituttet A/S
Pris:
Price:
300 kr.  
 

Dansk landbrug har brug for teknologi. Ny teknologi eller gennemprøvet teknologi, som blot mangler at blive implementeret i landbruget. Er det din virksomheds teknologi, der skal have adgang til et nyt og stort marked?

Find ud af det ved at deltage i et arrangement, som er målrettet virksomheder der:

Er interesserede i at udvide sit forretningsområde med et nyt marked, nemlig landbruget

Allerede er leverandør til landbruget, men kan udvide forretningen via teknologisk udvikling

Vil opnå førstehåndsindblik i spændende udviklingsmuligheder

Vil bygge netværk

Vil møde beslutningstagere inden for jordbrug og fødevareindustri

Formålet med arrangementet er at pege på, hvor der kan tjenes penge og laves forretning gennem øget intelligent og kosteffektiv anvendelse af it gennem hele værdikæden fra jord til bord. Der sættes fokus på problemstillinger i jordbrugs- og fødevareerhvervet, som med fordel kan løses gennem øget it-anvendelse. Vi belyser det nuværende teknologiudbud (og løsninger) samt den teknologiefterspørgsel der er og vil komme som følge af tendenser inden for erhvervet og lovgivningen på området.

Arrangører er AgroTech, Alexandra Instituttet og it-Forum Midtjylland. AgroTech har indgående kendskab til de udfordringer og muligheder, der er i jordbrug og fødevareindustrien og Alexandra Instituttet har en it-faglig tyngde, der gør, at vi tilsammen kan skabe innovativ forretningsudvikling.

Program:
- Ankomst, let frokost, networking og udstilling.
- Tendenser og drivkræfter – hvor er forretningsmulighederne?
- It-udbud og -efterspørgsel – kort og lang sigt.
- Et sandhedsvidne - hvilken it vil kunderne investere i og hvorfor?


ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk