Den ændrede sikkerhedssituation i verden har nødvendiggjort et helt nyt syn på behovet for sikring af befolkning og infrastruktur overalt i verden ikke mindst i USA.
Dette har medført store og stærkt stigende investeringer i sikkerhedsrelaterede produkter og tjenesteydelser. Omsætningen på det amerikanske marked alene beløber sig til USD 60 mia.
CenSec (Center for sikkerhed industrien i Danmark) er derfor glade for, at vi i samarbejde med American-Danish Business Council og Alexandra Instituttet kan invitere til et seminar, hvor ambassadør Friis Arne Petersen fra ambassaden i Washington vil fortælle om en omfattende analyse, ambassaden har udarbejdet om sikkerhedsmarkedet i USA. I sit oplæg vil ambassadøren fortælle om de overordnede politiske og administrative rammer for sikkerhedsmarkedet herunder finansieringskilder, relevante aktører og organisationer samt give et overblik over markedsmulighederne.
Den relevante målgruppe er virksomheder inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, pharma, IT og software, nødhjælp samt ingeniør- og konsulentvirksomheder.
Arrangementet er gratis – men kræver tilmelding til Githa Grum-Schwensen på mail: githah@hih.au.dk eller på telefon 96296367.
Ambassadens analyse af det amerikanske sikkerhedsmarked vil kunne erhverves for 800 kr.