Hermed inviteres du til en eftermiddag med fokus på, hvordan det skaber vækst at afdække og inddrage kundernes og brugernes erkendte og ikke-erkendte behov i udviklingsarbejdet – ikke mindst i en tid med store økonomiske udfordringer.
NFBi vil give en spændende introduktion til brugerdrevet innovation og Design Concern, Cura Innovation og Sund Innovation vil give eksempler på, hvordan brugerdrevet innovation kan anvendes.
Deltagerne får mulighed for at afprøve brugerdrevet innovation i praksis, når InnovationLab slipper os løs og guider os igennem et eksempel på, hvordan man kan arbejde med innovation og kreativitet – lige til at tage med hjem og bruge i egen virksomhed/institution.
Til sidst vil Væksthuset fortælle om, hvordan regionen kan støtte innovation og vækst, bl.a. hvis du ønsker at tage brugerdreven innovation i brug.
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, iKRAFT og NFBi ønsker med dette tætpakkede og spændende program at give deltagerne lejlighed til at få ny viden og relevante erfaringer, der inddrager kunder, brugere og leverandører når udvikling og innovation er på dagsordenen.
Download hele programmet her (pdf).
Se slides fra mødet her.