ARRANGEMENTER
EVENTS
Mobile Monday Copenhagen - positionerings- og trackingteknologier 
Positionerings- og trackingteknologier giver mulighed for stedbestemt kommunikation og service til kunderne. Perspektiverne for disse muligheder diskuteres livligt i en lang række fora. MobileMonday giver dig indblik i nogle konkrete danske løsninger og udviklingsprojekter inden for positionering og tracking. Desuden får du mulighed for at komme med i en ny interessegruppe på området drevet af innovationsnetværket InfinIT.
 
Dato:
Date:
08-06-2009   
Tid og Sted:
Time and Place:
Kl. 16.00  - 19.00 
IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København 
Arrangører:
Organiser:
Alexandra Instituttet
InfinIT
Crossroads Copenhagen
Pris:
Price:
Gratis 
 

Kom og hør hvordan du kan:

  • levere relevant stedsbestemt information og service
  • optimere indretning af dine butiksarealer
  • undgå flaskehalse og kødannelse

Dette er blot et udvalg af de mange anvendelsesmuligheder, der findes inden for positionering og tracking.

Program

Lektor John Paulin Hansen fra IT-Universitetet vil præsentere løsninger for indendørs lokationsbaserede services med Kastrup Lufthavn som case.

Innovationschef Andy Drysdale fra Alexandra Instituttet fortæller om danske satsningsområder inden for pervasive positioning og indbyder til samarbejde i nye udviklingsprojekter.

Direktør Fabio Cujino fra virksomheden Safari Development præsenterer firmaet Talking Letters' postkort med RFID til aflæsning på mobilen. Løsningen er realiseret i samarbejde med Alexandra Instituttet.

Projektkoordinator Rikke Koch fra InfinIT samler deltagere til en interessegruppe om positionering og tracking, så husk dit visitkort.

Tilmelding
Tilmeld dig på sr@crossroadscopenhagen.dk (angiv navn, firma, titel og telefonnummer). Tilmeldingsfrist: torsdag d. 4. juni 2009. Arrangementet vil blive afholdt på dansk.

Vi ses til MobileMonday Copenhagen i mobilens tegn!

Rikke Koch
KONTAKT
Senior forsknings- og innovationsspecialist
 
M+45 21 26 87 24
Erikke.koch@alexandra.dk

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk