Evaluering skal drive innovation af praksis og give mening for praktikerne i deres organisatoriske opgaver. Evaluering skal skabe udvikling af praksis og ikke bare måle bagudrettet.
Dette er i sin korteste form den helt centrale pointe med bogen Innovativ evaluering som udkommer ved Dansk Psykologisk Forlag den 7. juni 2010. Målet er at give evaluering tilbage til praksis og forfatterne er optaget af at trække evalueringer væk fra prove-fokus (bevise), hvor man ser på om tingene virker til improve-fokus (forbedring), hvor man sørger for, at de kommer til at virke.
Den 26. august 2010 inviterer de to forfattere til bogen, Malene Skov Dinesen fra Ineva og Camilla Kølsen de Wit fra Alexandra Instituttet, til konference om Innovativ evaluering. Dagen vil være en vekselvirkning mellem oplæg fra forfatterne, øvelse med udgangspunkt i deltagernes egne evalueringsudfordringer samt workshops om praktiske værktøjer fra bogen.
Som deltager får du:
- indsigt i en ny tilgang til evaluering, der vil styrke dit daglige evalueringsarbejde og muliggøre en øget evalueringskapacitet
- indblik i rammebetingelser for evaluering anno 2010 og hvorfor det er både nødvendigt og relevant at arbejde med fremadrettet og kontekstfokuseret evaluering, som en del af den organisatoriske hverdag
- viden om de teoretiske rammer for Innovativ evaluering i tæt kobling til teoriens indflydelse på evalueringspraksis
- inspiration til og øvelse i en række af de værktøjer, der kan bringes i anvendelse for at sikre udvikling igennem evalueringerne
- bogen Innovativ evaluering
Kursusprisen er inkl. bogen Innovativ evaluering, undervisning samt forplejning.
Køb bogen allerede nu
Du kan købe bogen på www.dpf.dk til 298,00 kr. inkl. moms.
Program
| 09.30 |
|
Mulighed for morgenmad og kaffe |
| 10.00 |
|
Vision og syntese med Innovativ evaluering – hvorfor er det aktuelt, interessant og vigtigt at arbejde med evaluering, der tager udgangspunkt i og har fokus på praksis? |
| 12.00 |
|
Introduktion til de tre teoretiske ben i Innovativ evaluering
- Systemisk teori og praksis
- Realistisk evaluering
- Evalueringskapacitet
|
| 13.00 |
|
Frokost |
| 14.00 |
|
’Kend dine relationer’ – hvordan man sammen med praktikere kan skabe praksisteori som afsæt og kvalificering af evaluering |
| 15.00 |
|
Workshop 1 og 2 |
| 16.30 |
|
Fælles afslutning |
| 17.00 |
|
Tak for nu og på gensyn |
Download hele programmet inkl. workshopbeskrivelser her (pdf).