Få et indblik i de erfaringer både større og mindre virksomheder har med optimering og find ud af hvilke muligheder, der er for din virksomhed.
1. del kl. 9.00 – 12.00 LEAN
Dagens første del sætter fokus på LEAN. Teknologisk Institut vil fortælle om deres erfaringer med LEAN i produktudvikling. Herefter vil blandt andre Arla Foods og Færch Plast præsentere cases, der giver indblik i, hvilke udfordringer de som virksomheder har mødt, samt hvilke gevinster de har opnået ved indførelsen af LEAN.
2. del kl. 13.00 – 17.00 RFID og Sporing
Dagens anden del handler om RFID og sporing. Her er der rig mulighed for lære mere om RFID og høre om mulighederne i teknologien. Dansk Industri kommer med deres bud på, hvordan man som virksomhed kan reducere omkostninger ved at gøre processer intelligente. Efterfølgende præsenteres en række cases fra blandt andet fødevarebranchen og underholdningsindustrien med fokus på RFID og sporbarhed. Herefter vil Alexandra Instituttet give deltagerne et indblik i fremtidens muligheder med RFID og sporing. Afslutningsvist vil Væksthus Midtjylland fortælle om, hvilke muligheder du som virksomhed har for at få tilskud til udviklingsopgaver.
Det er muligt at tilmelde sig hele dagen eller vælge en af de to dele alt efter interesse.
Et mere detaljeret program for dagen er klar medio januar og kan herefter ses på www.itforum.dk.
Tilmelding senest onsdag d. 3. februar 2010 på www.itforum.dk – find arrangementet i kalenderen.
For flere oplysninger om arrangementet, kontakt chefkonsulent Johnny Kristensen på tlf. 9612 7608 eller på jkr@nordvest-erhverv.dk.