Internationale erfaringer viser, at Serious Games er et nyt spirende forretningsområde. Hvordan udnytter vi potentialet – hvilke muligheder er der, og hvilke barrierer skal overvindes?
Ved at udnytte den grafiske og animerede teknologi, som er blevet tilgængelig de senere år og med inspiration fra simulations- og computerspilsverdenen vil det være muligt at forenkle komplekse processer og store mængder af information på en lang række områder.
Visuel og målrettet kommunikation gør det nemmere at koordinere mellem forskellige faggrupper inden for f.eks. byggeri og sundhedsvæsen. Nye muligheder inden for simulering og interaktion åbner for udvikling af mere effektive værktøjer til læring og træning af læger, håndværkere, montører etc.
Siden 2008 har DI ITEK stået i spidsen for projektet Innogate (Innovation Through Gaming Technologies), hvor man sammen med en række partnere, bl.a. Alexandra Instituttet, har arbejdet med at finde seriøse anvendelsesområder for computerspil. Projektet er medfinansieret af Rådet for Teknologi og Innovation.
DI ITEK vil gerne markere afslutningen af Innogate ved at sætte fokus på aktuelle udfordringer inden for byggeri og sundhed, som computerspil kan være med til at løse.
Blandt oplægsholderne er Simon Bo Larsen og Jesper Mosegaard fra Alexandra Instituttet. Se nærmere i programmet, som kan downloades her.
Tilmelding og kontaktperson
Projektleder Birthe Ritter
Tlf. 33 77 33 34
bir@di.dk