It-forum midtjylland afholder i samarbejde med Erhverv Århus den årlige UPDATE på Ingeniørhøjskolen i Århus.
Som medlem af Alexandra Instituttet/ Innovation Lab har du mulighed for at deltage ganske gratis.
På UPDATEN kan du opleve 8 it-indlæg à 8 minutter med det til fælles, at de alle præsenterer en unik ide, et produkt eller initiativ, som på hver sin måde er relateret til it – og som er inspirerende for andre – samtidig får du inspiration til hvordan du kan præsentere egne produkter.
Mød f.eks. Karsten Viuf fra Nabto, som netop har søgt patent på et revolutionerende produkt: en webserver på under 1000 bytes. Eller Luis X. B. Mourão fra UPSIDE Commerce, som har udviklet Integrated Trade management med udgangspunkt i en lærerig og interessant forretningsmodel.
Vær med til en spændende og dynamisk eftermiddag – som også giver rig mulighed for at netværke.
Læs mere
Du kan læse mere og tilmelde dig på www.itforum.dk.
Tilmelding og PDF invitation.