NYHEDER
NEWS
07-06-2010 
Kom godt i gang med brugerorienteret innovation 
Dansk Standard og Alexandra Instituttet har udgivet en vejledning om brugerorienteret innovation. Hæftet indeholder både modeller, metoder og konkrete cases.
 
Vejledningen er et godt sted at starte, hvis man vil i gang med systematisk at involvere brugeren i virksomhedens innovationsproces.
Det 40 siders hæfte, der koster 175 kr. og kan fås både i hardcopy og elektronisk udgave, præsenteres i København den 25. og i Århus den 28. juni.
I København foregår lanceringen hos TrygVesta og i Århus hos Alexandra Instituttet, begge dage kl. 15-17. Download invitation her.

Integration
- Vejledningen fokuserer på hvordan man integrerer brugerorienteret innovation i virksomhedens produktudvikling, siger Astrid Søndergaard, leder af Alexandra Instituttets netværk for forskningsbaseret brugerdrevet innovation, NFBi. Hun har skrevet vejledningen sammen med innovationschef Camilla Kølsen. De to har samarbejdet om vejledningen med Marie Gradert og Lene Alsbæk Nielsen fra Dansk Standard.
- Hæftet beskriver detaljeret, hvordan man ledelsesmæssigt skal arbejde med den brugerorienterede innovationsproces. Desuden giver vi via nogle konkrete cases et indblik i hvordan andre har gjort.

Fire faser
- Vi deler det brugerorienterede arbejde op i fire faser, som vi har kaldt search, select, implement og value capture. I alle faserne skal brugerinvolveringen kædes sammen med de ledelses- og forretningsmæssige udfordringer i processen. Vi har lavet en spørgeguide knyttet til hver af de fire faser, som man kan følge for at afklare centrale spørgsmål undervejs.
- Til gengæld har vi ikke gjort så meget ud af de forskellige metoder inden for brugerorienteret innovation, f.eks. lead user innovation, participatory design eller cultural probes. Her må man søge hjælp i faglitteraturen.

Vejledningen kan bestilles på www.ds.dk eller via mail på DSsalg@ds.dk

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk