NYHEDER
NEWS
14-10-2011 
Audiomove.org – et empatisk, teknologisk designredskab 
Oplevelseskonceptet AudioMove.org skal være med til at sikre, at virksomheder forstår kunders følelser, udfordringer og behov.
 
I samarbejde med KMD, Teater Katapult og Go ‘Proces har Alexandra Instituttet været med til at udvikle AudioMove.org, der fik verdenspremiere ved en fremvisning hos KMD i Skejby, Aarhus Nord tirsdag d. 11. oktober 2011.

AudioMove.org kan være medvirkende til, at to vidt forskellige verdensbilleder og -perspektiver kan forstå hinanden. Det er et udviklingsværktøj, der bygger bro mellem følelser og en teknisk, resultatorienteret virkelighed hos erhvervslivet.

Det interaktive lyddrama er udviklet til KMD’s brugere i SFO’ere og skal medvirke til, at it-udviklere eller en systemudviklere får en større forståelse for slutbrugerens behov, idet slutbrugerne ikke blot udsættes for et spørgeskema, men derimod skal overlevere informationer ved selv at opleve et drama og relatere det til deres egen hverdag og behov.

AudioMove.org er et interaktivt, digitalt formidlingskoncept, som via et dramatisk narrativ koblet med ny mobilteknologi, skal formidle de inderste følelser og tanker fra de personer, som en virksomhed udvikler produkter til, ud til IT- og systemudviklerne. Ved at kombinere indlevende drama med interaktiv teknologi, som er udviklet af Alexandra Instituttet, giver værktøjet produktudviklere mulighed for at indleve sig i kundernes verden.


Foto: Poul Iversen

Empatisk teknologi
Konkret fungerer AudioMove.org ved hjælp af en Samsung smartphone og et sæt hovedtelefoner. Brugeren skal vælge en rolle som for eksempel pædagog, leder, forældre eller barn og ledes derefter rundt i forskellige situationer. Scenerne, som er indspillet af skuespillere, aktiveres ved scanning af såkaldte NFC-tags Near Field Communication, som er placeret på døre, borde, mapper og andre steder i brugerens fysiske omgivelser. Når brugeren sætter sin Samsung smartphone helt hen til et tag, bliver dette scannet ved hjælp af radiobølger og en ny scene sættes i gang.

I det interaktive lyddrama udsættes slutbrugermne i SFO’erne forspørgsmål, som skal medvirke til, at udviklerne på KMD bedre forstår dagligdagen i SFO’en, og herunder dem, som han skal udvikle produkter til. Håbet er, at man ender ud med et endnu bedre produkt, som slutbrugeren vil være tilfreds med.

To verdener mødes
KMD benytter, ligesom andre udviklingsvirksomheder, rapporter, statistikker, user cases og brugertests. Men virksomheden ville gerne endnu tættere på slutbrugeren, og indgik derfor i tæt samarbejde med Teater Katapult om at udvikle dette interaktive og inddragende lyddrama. Go ’ proces har stået som projektledere bag samarbejdet, og Alexandra Instituttet har stået bag den tekniske udvikling og implementering af AudioMove.org. 

Netop det med at bygge broer er én af Alexandra Instituttets spidskompetencer og med udviklingen af AudioMove.org projektet, er der blevet bygget op til flere broer. Der er blevet bygget bro mellem erhvervslivet, som KMD repræsenterer, og kulturlivet som Teater Katapult repræsenterer. Men yderligere så vil AudioMove.org fremover bygge bro mellem IT-udviklerne og slutbrugerne.

Fra oplevelse til vidensindsamling
Dramaet ”Min Institution”, der er titlen på dramaet i audioMove.org, er det syvende AudioMove-drama, som Alexandra samarbejder med Teater Katapult om. Tidligere har formålet været turistoplevelser, som det blev oplevet i Hikuins Blodhævn, eller undervisning som ”De Udvalgte” i Hasle Bakker. AudioMove.org beviser at oplevelse også kan bruges som et redskab til at indsamle information med.
______________________________________________________

AudioMove.org er allerede i gang med at blive videreudviklet, så det kan bruges af virksomheder i andre brancher, der gerne vil lære deres brugere og kunder bedre at kende. Teater Katapult afholder i et seminar om AudioMove.org den 27. oktober for interesserede virksomheder og organisationer.
AudioMove.org er udviklet af Teater Katapult, KMD, Go' Proces og Alexandra Instituttet. Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) har støttet udviklingen af AudioMove.org.

Læs presseomtale 
Århus Stiftstidende: Vi kan gå ind i din krop 
JP Aarhus: Teater i ny teknologi 
P4 Østjylland: IT-folk skal kende verden via smartphone
Lokalavisen Århus: Helt ind knolden på målgruppen
Lokalavisen Århus: Et spøjst samarbejde: Taldrenge møder kunstnere
 
Kaj Grønbæk
KONTAKT
Forsknings- og innovationschef
 
M+45 21 49 56 34
Ekaj.gronbak@alexandra.dk
Hopper bygningen, 1. etage lokale 124
RELATEREDE LINKS

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk