FIFA har givet efter for presset og tester nu 10 teknologiske systemer, der skal assistere dommeren med at afgøre, om bolden har passeret målstregen eller ej. Det danske system GoalRef er udviklet med hjælp fra Alexandra Instituttet.
Når det internationale fodboldforbund, FIFA, fredag den 11. februar indkalder til testforløb af den teknologi, der med millimeternøjagtig præcision kan afgøre boldens position i forhold til målstregen, er det med det danske GoalRef blandt de udvalgte.
Der findes allerede tilsvarende systemer i blandt andet tennis og cricket, og den stillede opgave om at levere et produkt, der kunne tages i brug i verdens største sport fik 17 ansøgere til at forsøge sig. Feltet er siden indsnævret til 10 firmaer, hvor Danmark er repræsenteret igennem GoalRef.
Officielle krav
Der er i det forgangne år forkastet knapt så gennemarbejdede forslag med både målkameraer og chip, da FIFA-bosserne ikke har ment, at disse forsøg har opfyldt de officielle krav:
- Teknologien skal kun omfatte mållinjen og skal kun bruges til at afgøre om bolden er inde eller ej.
- Systemet skal være nøjagtigt.
- Varslingen om et mål skal falde øjeblikkeligt og blive automatisk bekræftet inden for ét sekund.
- Varslingen skal kun gives til kamplederne.
Ifølge FIFAS’s præsident Sepp Blatter vil et system, der opfylder disse krav til fulde, have en god chance for at blive accepteret.
GoalRef med i opløbet
Aarhus-virksomheden GoalRef har siden 2003 arbejdet på sin egen udgave af en ny målteknologi. Virksomhedens produkt kan bredes ud til den store masse og dermed ikke kun være koncentreret om topkampe.
Det er netop sådan FIFA vil have det – således må systemet heller ikke udelukke den tredje verden på grund af prisen. Ifølge GoalRef’s direktør, Ulrik Merrild, vil der være stor forskel i prisen på de forskellige systemer. Han vurderer, at priserne på de 10 bud vil ligge fra 50.000 og op til et par mio. kroner, og her vil GoalRef ligge helt i bund.
GoalRef’s teknologi bygger på et simpelt system med antenner i målrammen og spoler på bolden, hvor bolden kan kommunikere med antennerne, når den nærmer sig målrammen. Når bolden er en fire-fem meter fra stregen, vil man vide, hvor den er, og hvor hurtigt den bevæger sig.
Forskning fra Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet har dannet grundlag for en implementering af sikker kommunikation mellem bold og dommer, så signalerne fra bolden kun kan opfanges af kamplederne. Uvedkommende kan ikke hacke systemet og ikke afgøre, hvornår eller om hvad der kommunikeres.