Hvad er dit CO2 aftryk? Det er svært at finde ud af, selvom du gerne vil. Måske er der håb forude. Et nyt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) skal udvikle metoder til omfattende måling, modellering og analyse af de komplekse faktorer, der påvirker vores CO2 aftryk. Hypotesen er at den rette kombination af mobil sensorteknologi, positionering og kollektive målinger i kombination med miljøanalyser og brugerinddragelse kan give os svaret.

Viden tilgængelig
Undersøgelser viser, at hvis borgere og medarbejdere i virksomheder er bevidste om, hvordan de påvirker klimaet, kan man opnå en reduktion af CO2 aftryk med 5-10 % ved ændret adfærd. Folk vil gerne gøre det rigtige, men  hvad er det rigtige at gøre? Hele forståelsen omkring CO2, ”footprints” og miljø er meget kompleks, og folk har svært ved at gennemskue effekten af det, de gør.

- Vi vil undersøge, hvordan brugerne kan få det meget komplekse billede af, hvordan de sætter deres aftryk. Vi kan se, at nogle formår at ændre adfærd, men desværre giver det ikke nødvendigvis den ønskede effekt. Det viser sig eksempelvis, at folk, der har de ”rette” miljøværdier, også kan have tendens til en livsstil, der er meget belastende for miljøet, forklarer Johanne Mose Entwistle. Hun er etnograf ved Alexandra og skal deltage i EcoSense.

Projektet EcoSense skal benytte f.eks. smartphones som en slags miljø-sensorer til gennem kollektive målinger at skabe passende anonymiserede billeder af folks bevægelses- og adfærdsmønstre i byer, i offentlige institutioner og i virksomheder. Mønstrene skal bruges til at kortlægge CO2 fodaftryk og præsentere analyser for individer og beslutningstagere på en forståelig måde med visuelle værktøjer.

Kvantitet og kvalitet går sammen
Projektet kombinerer to niveauer af data. Der er en bred kvantitativ data del, der omfatter kollektive målinger og statistik. De data skal kombineres med kvalitative data, der går i dybden med at finde implikationer for de mennesker, der er involveret. Dermed supplerer projektet mønsteranalyse af brug med, hvad folk forstår ved brug. Det skal man forstå for at kunne designe til folk.

- Man kan oplyse, og man kan gøre det usynlige forbrug synligt. Konsekvensen af ens forbrug kan kommunikeres på mange måder. Men det kræver brugerinddragelse og forståelse for, hvad der motiverer. Vi skal omsætte den viden ind i designet for at forstå, hvordan vi kan påvirke, siger Johanne Mose Entwistle. Hun medbringer erfaring fra tidligere energi-projekter (f.eks. MCHA og Outsmart).

Grønne kampagner
Ifølge leder af projektet, professor Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut Aarhus Universitet skal EcoSense også bidrage til at kvalificere de beslutninger, vi træffer med hensyn til miljøkampagner i f.eks. i ”Grøn By”, og ”Grøn virksomhed” initiativer. I dag mangler man viden om, hvordan initiativerne virker.  Med kollektive målinger kan man mere effektivt kortlægge bevægelsesmønstre i en by. Og få en bedre forståelse af om cykel kampagner, etablering af betalingsringe eller nye kollektive trafikruter har den ønskede effekt. Denne kvantitative del af undersøgelsen kan således konstatere hvordan og hvorvidt den udviklede teknologi har en effekt i form af adfærdsændringer og formindsket CO2 footprint, mens vores kvalitative effektvurdering kan bidrage med en dybere forståelse af hvordan og hvorfor det har en effekt.

Og med en forståelse af, hvad der skaber værdi for folk kan man give alternativer.

- Jeg vil gerne sætte på en prøve, om man i virkeligheden kan gøre værdi op på andre måder end i komfort eller penge. Det er to vigtige motivationsfaktorer for folks handlinger, men man overser fx fællesskabet. Hvilken konsekvens får det, at man kan se, at man er med i en større sammenhæng. At brugeren kan se sin rolle som del i et fælles samfund, siger Johanne.

Kompetence i positionering, sensor fusion og aktivitetsgenkendelse
Med EcoSense bliver erfaringerne fra Galileo-projektet ført videre.  Se eksempelvis i dette indslag fra TV2 Østjylland, hvordan teknologierne er med til at spotte en syg ko.

- Med de teknikker vi har udviklet i eksempelvis Galileo kan vi ud fra en App på folks mobiltelefon regne ud om de cykler, går, kører i bil eller tog, og hvilken aktivitet de er del i. Også indendørs. Dem skal vi nu arbejde videre med i et miljø perspektiv, siger Kaj Grønbæk. Her kommer også miljøforskningen fra AU-Herning og NORDSTAR ledet af professor Michael E. Goodsite i spil.

- Der er helt oplagte muligheder for synergi mellem Nordic Centre of Excellence NORD-STAR og EcoSense. Med klimaforskere fra partnere i alle de nordiske lande, er NORD-STAR et forskningsprojekt, der har fokus på at skabe en nordisk region, der kan tilpasse sig til de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringer og de utilsigtede konsekvenser af klimapolitik, siger Michael E. Goodsite.

Samarbejde – også med slutbrugerne
EcoSense er et projekt, der er med til at bygge en bro mellem AU Herning og de øvrige fakulteter på Aarhus Universitet samt samarbejdspartnere uden for universitetet, som eksempelvis det lokale erhvervsliv.
Samtidig skal metoderne i EcoSense afprøves og anvendes i en række forsøg med slutbrugere.

- Vores opgave går således ud på både at informere designet af prototyperne sammen med brugerne, og så i sidste ende at undersøge, hvad effekten af prototypen er, understreger Johanne Mose Entwistle.

Det skal ske i forbindelse med ”Grøn By” initiativer i Aarhus, København og Sønderborg samt i de deltagende virksomheders aktiviteter inden for CO2 måling, elektriske biler og skibsfart. 

Læs også om projektet på Institut for Datalogis hjemmeside.

Deltagere

Forskningsinstitutioner
• Datalogisk Institut, AU Ubiquitous Computing and Interaction gruppen (IT-forskning)
• AU Herning og NORDSTAR Network of Excellence (Miljøforskning)
• Alexandra Instituttet, Business and Processes Lab, (Miljøetnografi og effektvurdering)

Virksomheder
• Insero Business Services A/S
• Marimatech A/S
• Klimabevidst.dk
• GridManager A/S

Grøn By Initiativer
• Project Zero A/S, Sønderborg
• Københavns Kommune, Miljøafdelingen
• Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Internationale deltagere
• Bits to Energy Lab, Department of Computer Science, ETH Zurich
• Technische Universität, Dortmund
• Linköping University, Centre for Climate Science and Policy Research