NYHEDER
NEWS
30-08-2011 
PIXLDANCE bestod festivaltesten 
Alexandra Instituttets interaktive installation PIXLDANCE bestod sin første store test på Roskilde Festival 2011. Nu skal lyd- og bevægelsesinstallationen placeres permanent i den nye Roskilde-bydel Musicon, hvor den bliver en del af den digitale Pixlpark.
 

PIXLDANCE’s to seks meter høje tårne med interaktive lyde og lys lokkede masser af festivalgæster til, og projektleder og interaktionsdesigner Liselott Stenfeldt fortæller, at installationen klarede såvel menneskemængderne som vandmængderne.

 - Formålet med installationen var at skabe en unik stemning gennem lyd, lys og bevægelse, og det efterlevede PIXLDANCE til fulde. Vores installation opfordrede virkelig brugerne til bevægelse og interaktion, fortæller Liselott Stenfeldt.

De fleste af de festivaldeltagere, hun talte med, var meget positive, beretter hun.

 - En bruger, vi snakkede med, omtalte oplevelsen som at træde ind i et drømmende og beroligende univers i et ellers meget støjende festivalmiljø. En anden bruger sagde, at han normalt slet ikke kunne lide at danse, men at PIXLDANCE gav ham lyst til at bevæge kroppen på helt nye måder.

En oase i festivalen
Installationen fungerede på festivalen som en social, interaktiv oase og en pause fra den omkringliggende festival. Udviklerne af PIXLDANCE’s ambition var da også at skabe ”en form for platform for festivalgængerne, hvorfra de kunne lave deres egne lege og samværsformer inden for de givne rammer”. Sådan formulerer Liselott Stenfeldt det og fortsætter:

 - PIXLDANCE markerer en klar adskillelse af ”ude” og ”inde”, og der opstår derfor et miljø omkring installationen, hvor udenforstående følger brugerne inde i den og PIXLDANCE får karakter af en scene. Næsten alle brugere, vi talte med, ville bruge den med mennesker de ikke kendte – på tværs af alder og køn, siger Liselott Stenfeldt

Med sine to tårne markerede PIXLDANCE sig også som byrumsikon på festivalen. På lang afstand kunne man tydeligt se installationens seks meter høje digitale tal dynamisk skifte, alt efter hvor mange mennesker der brugte den.

PIXLDANCE er en af mange installationer, som er med til at danne den digitale plads ”Pixlpark” i den nye bydel Musicon. Pixlpark åbner den 13. oktober og  her vil PIXLDANCE stå permanent og tage imod danselystne mennesker dag og nat.

     

Fotos: Rune Wehner

Læs mere om DIGIdance 
Læs mere om Musicon
Læs mere om Liselott Stenfeldts projekter eller kontakt hende for mere information

Projektet er støttet af Real Dania og Lokale- og Anlægsfonden.

Liselott Stenfeldt
KONTAKT
Produkt- og interaktionsdesigner
 
M+45 61 70 95 06
Eliselott.stenfeldt@alexandra.dk

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk