Børn med halvsidig lammelse, det vil sige børn med lammelser i den ene side af kroppen, har et stort og gennemgående behov for at bruge og genoptræne deres dårlige side.

Det går fint i træningslokalet med en fysioterapeut. Men udenfor i dagligdagen falder motivationen typisk. Det er oplagt nemmere fx at børste tænder med den gode arm, i stedet for anstrengelserne med den dårlige.

Spørgsmålet er, hvordan man på en nem og hensigtsmæssig måde motiverer barnet til i hverdagen at bruge og opøve den dårlige side. Og her kan det intelligente stykke tekstil, ’Trylletrøjen’, blive et vigtigt redskab.

Ikke ikke-hverdag
Trylletrøjen er foreløbig et miniprojekt, det vil sige forstudier til, hvordan trøjen kan designes og interagere bedst muligt med det handicappede barn og fx forældre og fysio- og ergoterapeuter.

Én af de oplagte kvaliteter, man arbejder med, er netop det naturlige hverdagspræg i trøjen, siger projektleder fra Alexandra Instituttet, Rikke Koch:

- Det spændende er, at træningen for barnet holder op med at være et stykke ikke-hverdag, og i stedet indgår som en del af de daglige aktiviteter. At barnet faktisk kan bruge dagligdags begivenheder som at spise, vaske op, lege osv. til at træne. Ikke i et træningscenter, men i sit liv.

- En stor forskel i forhold til andre redskaber til de her børn, som computerspil og lignende, er, at vi ikke vil lave et træningsredskab til målrettet træning, men noget man kan bruge over hele dagen, fordi tøj alligevel bare sidder på kroppen, siger hun.

Komplekse algoritmer
Forsknings- og innovationsingeniør i Alexandra Instituttet, Jerker Hammarberg, er med til at udvikle Trylletrøjens teknologiske softwaredel. Bevægelsessensorer, der på sigt så usynligt som muligt bygges ind i trøjen, skal kunne analysere og genkende gode og dårlige bevægelser for det enkelte barn – ud fra nogle ret komplekse algoritmer.

I workshopforløb har man placeret sensorer på arme og overkrop af de handicappede børn og logget store mængder data, som Jerker Hammarberg nu skal finde ud af at arbejde med i et forholdsvis nyt felt af bevægelsesanalyse.
   
Motiverende interaktion
Via sensorerne skal Trylletrøjen skabe den rigtige, motiverende feedback og interaktion med barnet. Enten direkte til barnet – fx ved lyde eller billedet af en blomst, der vokser frem på trøjen ved en rigtig bevægelse. Eller ved sms-afsendelser til forældre og fysio- og ergoterapeuter. Eller måske ved signaler til sociale netværk mellem de handicappede børn, som herigennem positivt kan motivere hinanden i et fællesskab.

- Selvfølgelig inden for en eller anden grænse, der skal findes, så barnet ikke hele tiden gøres opmærksom på sine bevægelser, og trøjen bliver en plage, påpeger Rikke Koch.
   
I verden med sin krop
Bl.a. den grænse, og hvordan man i det hele taget gør Trylletrøjen til en flydende og positiv attraktion for børnene – og hvordan man teknologisk måler ikke bare instrumentel aktivitet, men også simpelthen det at befinde sig i verden med sig krop, som Rikke Koch udtrykker det, er noget af det, projektet undersøger.

Hør mere om Trylletrøjen ved temadagen Intelligente tekstiler til træning, behandling og sikkerhed den 30. august 2011, der også byder på Den trykfølsomme vest, der afprøves på Roskilde Festival samt strømpen, der kan behandle maniodepressivitet. Læs mere og meld dig til temadagen her.



Trylletrøjen
Trylletrøjen er et projekt mellem Professionshøjskolen Metropol, Diffus Design, Yoke Interaction Design og Alexandra Instituttet. Også Asgård Skolen bidrager væsentligt.  ’Miniprojektet’ er bevilget af innovationsnetværket InfinIT, og resultaterne præsenteres på InfinIT-arrangementet Intelligente tekstiler til træning, behandling og sikkerhed den 30. august 2011. Allerede nu ligger en større forskningsansøgning hos TrygFonden til videreudvikling af Trylletrøjen. Bl.a. med protesefirmaet Sahva som partner. Dvs. at den typisk vanskelige vej fra prototype til egentlig produktudvikling, salg og brug allerede er tænkt ind.  



Miniprojekt
Et miniprojekt er en måde at lave forprojekter på gennem innovationsnetværket InfinIT. Og en måde fx at vise, at der kan komme noget konkret ud af et projekt og på den måde præsentere en værdi for relevante virksomheder. Mængden af miniprojekter er begrænsede. Kravet er, at to forskningsinstitutioner og to virksomheder deltager. Én af forskningsinstitutionerne skal være InfinIT-partner. InfinIT-sekretariatet vurderer, om et projekt kan støttes som miniprojekt.