Brian Bunch Christensen 
 
Jeg er uddannet datalog fra Aarhus Universitet, hvor jeg har taget en ph.d. inden for fysisk baseret simulering af overflader og væsker. Mit ph.d.-projekt omhandler udviklingen af effektive algoritmer til deformering af store implicitte overflader, der ikke kan holdes i hukommelsen på én gang. Sådanne overflader og deres deformering har anvendelser inden for mange forskellige områder fra medicinsk segmentering til simulering af væsker i både videnskabelige beregninger og filmeffekter. Projektet omfatter også udviklingen af algoritmer til at kontrollere væskesimuleringer. Disse algoritmer muliggør en mere effektiv arbejdsgang for animatorer, der skaber visuelle effekter til film med for eksempel oversvømmelser og lignende scener.

I løbet af mit studie har jeg været en tur forbi visual effects-virksomheden Digital Domain i Los Angeles, hvor jeg arbejdede som praktikant på deres væskesimuleringssoftware.
Efter jeg blev færdiguddannet i foråret 2010 var jeg i en periode ansat hos Unity Studios som spilprogrammør.
 
Jeg arbejder for tiden med at konturere og simulere på scanninger af kranspulsåren med henblik på at kunne diagnosticere patienter med risiko for blodpropper i hjernen. Dette sker som en konsulentydelse for Cabra A/S.

Derudover arbejder jeg med virkelighedstro visualisering af forskellige materialer samt forudsigelse af optiske egenskaber ud fra materialebeskrivelser i projektet Digitale Prototyper.
 
Mine kernekompetencer omfatter blandt andet fysisk simulering af væsker, level sets samt elastiske modeller. Derudover har jeg erfaring med realtids rendering og ray tracing.

Mine interesser omfatter desuden udvikling af computerspil på hobbyplan.

Primære sprog: C++, Java, Cg, Cuda, JavaScript, ActionScript.

Sekundære sprog: ML, prolog.
Alexandra Instituttets Computer Graphics Lab arbejder med processering og visualisering af store datamængder, kirurgisk simulation til træning, visualisering af medicinske billeddata, ultrarealistisk computergrafik i realtid, interaktionsformer, alternative displays og integration af den digitale og fysiske verden.

Vi samarbejder med forskere bl.a. på Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Vores samarbejde med virksomheder omfatter bl.a. LEGO, Bang & Olufsen og Jyllands-Posten....læs mere...read more
 
Jeg kan anbefale Robert Bridsons bog "Fluid Simulation for Computer Graphics", som giver en fremragende introduktion til programmering af væske simulering inden for computergrafik.

Desuden giver Stanley Osher og Ronald Fedkiws bog "Level Set Methods and Dynamic Implicit Surfaces" et godt indblik i teknikkerne bag deformérbare overflader samt deres anvendelser.
MIN FAGLIGE PROFIL
LIGE NU ARBEJDER JEG PÅ
PROFESSIONELLE KOMPETENCER
OM Computer Graphics lab
MINE KOLLEGER
MINE ANBEFALINGER
MY PROFESSIONAL PROFILE
MY CURRENT WORK
PROFESSIONAL COMPETENCEs
ABOUT Computer Graphics lab
MY COLLEAGUES
MY RECOMMENDATIONS
Mine projekter
KONTAKT
Forsknings- og innovationsspecialist
 
M+45 23 64 17 75
Ebrian.bunch@alexandra.dk
Nygaard bygningen, 3. etage lokale 305

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk