Vi tilbyder kompetencer, værktøjer, software og services inden for positionerings- og sporingsteknologi. Udvikling af innovative produkter og services, baseret på positioneringsdata – såvel indendørs som udendørs.
Danske virksomheder kan søge inspiration og vejledning hos os, når de arbejder på nye - eller forbedrede - produkter og services, hvor positionering indgår som et værdiskabende element.
Vi tilbyder også at udvikle ideer til nye produkter sammen med virksomheder fra de mange brancher, der er begyndt at få øjnene op for de nye muligheder, som positionering giver. Dvs. vi ideudvikler og implementerer systemer, hvor det spiller en central rolle, at ting eller personer ved, hvor de er.
Vi udvikler et applikationsframework med basis softwarekomponenter, som virksomheder kan bruge i applikationer og produkter med positionering som kerneelement.
Formålet er at reducere ”time-to-market”, bl.a. ved at understøtte at komponenter og applikationer kan kommunikere inden for samme standarder. En del af frameworket fokuserer på udnyttelse af det europæiske satellitnavigationssystem Galileo og realiseres i et projektsamarbejde med to universiteter og tre andre virksomheder med støtte fra Højteknologifonden.
...læs mere...read more