Karen Johanne Kortbek 
 
Jeg har en ph.d. i datalogi med baggrund i kunsthistorie og multimedier fra Aarhus Universitet.

Siden 2004 har jeg været tilknyttet Center for Interactive Spaces, som er et interdiciplinært forskningscenter, der laver forskellige interaktive installationer og systemer inden for mange forskellige domæner. De domæner, jeg primært har arbejdet med, er skoler, biblioteker, museer, oplevelsescentre og det offentlige rum.

Jeg har bl.a. været med til at lave Vidensbrønden, som er et interaktivt gulv på Møllevangsskolen, hvor eleverne kan lære og lege samtidig med, at de bruger kroppen. Jeg har også været med til at lave interaktiv formidling til en kunstudstilling på ARoS, der hed "Mariko Mori - Oneness", hvor vi udskiftede den traditionelle tekst-på-væg-formidling med retningsbestemte lydzoner og interaktive gulve og interiør.

Min ph.d.-afhandling "Staging as a Holistic Perspective on Interaction Design for Public Environments", som jeg forsvarede i sommeren 2011, handlede om at undersøge, hvordan man kan iscenesætte interaktionsdesign til fysiske offentlige rum; herunder hvilke parametre, der gør sig gældende, når man designer interaktive oplevelser. Erfaringerne herfra bruger jeg meget i mit daglige arbejde.
 
Jeg er engageret i flere forskellige projekter. Bl.a. er jeg med til at udvikle nye applikationer til en top-projiceret udgave af Vidensbrønden. 

Derudover har jeg været med til at lave en ny "Mobile Urban Drama"-produktion sammen med Teater Katapult, som just har haft præmiere. Det hedder ”Min Institution” og er lavet til KMDs udviklere. 

Af tidligere Mobile Urban Drama produktioner kan nævnes det mobile undervisningsforløb i Hasle Bakker, der hedder "De Udvalgte", samt vikingedramaet "Hikuins Blodhævn".

Jeg er også med til et nyt projekt med Herning Museum, som skal formidle oldtiden i Midtjylland.
 

Som forsknings- og innovationsspecialist arbejder jeg inden for følgende områder:

 

- Interaktive oplevelsesrum – specielt de offentlige og semi-offentlige rum, bygninger og byrum
- It-baseret iscenesættelse og scenografi
- Interaktionsformer (bl.a. kinæstetisk interaktion)
- Designproces og metodeudvikling
- Konceptudvikling --> realisering
- Multimedier, Mixed Reality, Pervasive Computing og mobile systemer.

Ud over at arbejde med forskellige projekter (praktisk og teoretisk) underviser jeg på it-bacheloruddannelsen.
Interactive Spaces - de fysiske omgivelser på arbejdspladsen, i hjemmet, i skolen, på biblioteket og museet, gøres interaktive gennem informationsteknologi. Hænderne, fødderne, kroppen, pennen og mobilen bruges som interaktionsredskaber. Brugen af it bliver en oplevelse i sig selv. Teknologien udvikles med aktiv brugerdeltagelse.

For os er det helt centralt, at integrationen af it i omgivelserne skal foregå på brugernes præmisser. Derfor er eksperimenter med softwareprototyper og rumlige installationer centrale arbejdsmetoder.

Forskningsmæssigt arbejder vi med teknologier og koncepter inden for en række pervasive computing forskningsområder som f.eks. interaktionsdesign, augmented reality, ubiquitous hypermedia, mobile computing og context-awareness.

De it-forskningsmæssige udfordringer kommer dels fra de teknologiske områder, der arbejdes med og dels fra de anvendelsesområder, der fokuseres på i projekterne. Anvendelsesområderne spænder bredt som f.eks. skoler, biblioteker, hjem, museer, attraktioner og offentlige rum.

Projekterne følger en brugerdrevet innovationsmodel, hvor brugerne inddrages via participatory design, dvs. potentielle fremtidige brugere inddrages aktivt i design processen gennem workshops, scenarieudvikling, prototypeevaluering, etc. ...læs mere...read more
MIN FAGLIGE PROFIL
LIGE NU ARBEJDER JEG PÅ
PROFESSIONELLE KOMPETENCER
OM Interactive Spaces lab
MINE KOLLEGER
MY PROFESSIONAL PROFILE
MY CURRENT WORK
PROFESSIONAL COMPETENCEs
ABOUT Interactive Spaces lab
MY COLLEAGUES
Mine projekter
Mine Ydelser
Karen Johanne Kortbek
KONTAKT
Forsknings- og innovationsspecialist
 
M+45 51 88 30 99
Ekortbek@alexandra.dk
Hopper bygningen, 1. etage lokale 119
Mine Links

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk