Jeg er ansat på den del af Alexandra Instituttet, som ligger i København, hvor vi sidder øverst oppe på IT-Universitetet som en del af 5te IT-væksthuset.
Som sprog- og kommunikationsmedarbejder er min primære rolle at løse opgaver for vores netværk og projekter inden for kommunikation, administration og koordination - og nok så vigtigt: at fungere som bindeled mellem København og Århus.
Jeg har bl.a. løst opgaver, som disse:
Lige nu arbejder jeg på...
- Opfølgning og evaluering af konferencen "Fremtidens Velfærdsløsninger"
- Konference mappe
- InfinIT workshops
- Strukturelle ændringer og opdateringer i SharePoint
Min faglige profil
Jeg er uddannet akademiøkonom i Kommunikation (Exam.com.) fra Niels Brock, Copenhagen Business College, og har opbygget kompetencer inden for kommunikation, marketing, salg, service og kunderelationer
Jeg har arbejdet med kommunikation, marketing og redaktionelt stof hos J.H. Schultz Information A/S; afdækket forbrugeradfærd og stået for optimering af salgsaktiviteter i detailhandlen som konsulent hos International Quality Systems (IQS); haft flere koordinerende roller gennem mange år i Københavns Lufthavn; været kampagnekoordinator på en landsdækkende kampagne hos Kræftens Bekæmpelse.
I øvrigt bestrider jeg en bestyrelsespost i Danske Studenters Roklub (DSR), hvor jeg også er ansvarshavende redaktør på det månedlige klubblad, ”DSR”.