Jeg er ansat som forsknings- og innovationsspecialist i Alexandra Instituttet og arbejder inden for området Smart City – intelligente byer.
Igennem de senere år har jeg været optaget af forskningsområdet Internet of Things og har arbejdet med en lang række teknologier og systemløsninger inden for flere projekter under EU's rammeprogrammer FP6 og FP7. Dette arbejde omfatter blandt andet rollen som teknisk leder for EU-projekterne FP6 IST e-SENSE og FP7 ICT SENSEI.
I øjeblikket arbejder jeg på FP7 ICT
SmartSantander og IoT-projekter. I forbindelse med FP7 FI-PPP
OUTSMART-projektet er jeg leder af det danske cluster for vand og spildevand og er ansvarlig for videnspredning. Jeg har arbejdet med blandt andet IoT-arkitektur, integration af trådløse sensornetværk i IP multimedie-subsystemer, semantisk integration af sensordata, maskine-til-maskine kommunikation samt en række temaer inden for intelligente byer, herunder energi, transport og forsyningsnet.
Jeg er M.Sc. i fysik og astrofysik og M.Sc. i telekommunikation og signalprocessering fra University of Bristol. Endvidere har jeg en PhD-grad i telekommunikation fra University of Surrey.