Sofie Kinch 
 
Jeg er ph.d.-studerende på en 4+4 ordning med baggrund fra Design på Arkitektskolen Aarhus. Siden 2006 har jeg været tilknyttet Interactive Spaces, dels som praktikant og forskningsassistent og siden 2009 som ph.d.-studerende.

Jeg har været tilknyttet projekter, der i særlig grad har omhandlet design af fællesoplevelser til oplevelsescentre, hospitaler og hjemmet. I kraft af min baggrund har jeg en kreativ tilgang til designprocessen gennem brainstorms, skitsering, prototyping og visualisering.

Min forskning ligger inden for feltet pervasive computing med en særlig interesse for sanselige kvaliteter i produktet, såvel som den atmosfære mennesker, rum og produkter i fællesskab skaber.

Mit ph.d.-projekt handler om at undersøge hvordan man kan designe atmosfæreforandrende miljøer gennem teknologi, med særligt fokus på hospitalsmiljøet og patienternes velbefindende.
 

Jeg arbejder pt. med 2 cases inden for hospitalsmiljøet, der på hver sin måde arbejder med at skabe et bedre miljø for patienten, den pårørende og personalet.

Det digitale maleri er et projekt støttet af Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi (CKO). I samarbejde med Redia, Playscapes og Modulex søger vi at skabe et bedre miljø omkring afdeling R for kræftpatienter på Odense Universitetshospital. Med særligt fokus på farvers betydning ønsker vi at skabe et  beroligende og rart miljø omkring patienter og pårørende.

Derudover er jeg i gang med et projekt til Intensivafdelingen på Neurokirurgisk afdeling, Århus sygehus, sammen med tegnestuen Made by Makers, støttet af Medtec innovation Center (MTEC). Projektet tager udgangspunkt i kraniebrudspatienter, der er i en posttraumatisk amnesi (PTA) fase. Tilstanden er karakteriseret ved forvirringstilstand med særlig følsomhed over for nye sanseindtryk. Jo længere patienten er i PTA-fasen, des større risiko er der for at udvikle varige hjerneskader. Projektet skal imødekomme patienten ved at skabe et beroligende miljø og derved søge at forkorte PTA-fasen.

 

Interaktive møbler er i international kontekst et stadigt ungt og uudforsket felt. Min viden om interaktive møbler er således i flere sammenhænge unik. Ud over Interaktive møbler er jeg endvidere igang med at specialisere mig inden for:

  • Interaktionsdesign med et kropsligt-rumligt fokus.
  • Atmosfæreskabelse i den interaktive designkontekst
  • Praksisbaseret designforskning.
  • Designproces og metodeudvikling.
Interactive Spaces - de fysiske omgivelser på arbejdspladsen, i hjemmet, i skolen, på biblioteket og museet, gøres interaktive gennem informationsteknologi. Hænderne, fødderne, kroppen, pennen og mobilen bruges som interaktionsredskaber. Brugen af it bliver en oplevelse i sig selv. Teknologien udvikles med aktiv brugerdeltagelse.

For os er det helt centralt, at integrationen af it i omgivelserne skal foregå på brugernes præmisser. Derfor er eksperimenter med softwareprototyper og rumlige installationer centrale arbejdsmetoder.

Forskningsmæssigt arbejder vi med teknologier og koncepter inden for en række pervasive computing forskningsområder som f.eks. interaktionsdesign, augmented reality, ubiquitous hypermedia, mobile computing og context-awareness.

De it-forskningsmæssige udfordringer kommer dels fra de teknologiske områder, der arbejdes med og dels fra de anvendelsesområder, der fokuseres på i projekterne. Anvendelsesområderne spænder bredt som f.eks. skoler, biblioteker, hjem, museer, attraktioner og offentlige rum.

Projekterne følger en brugerdrevet innovationsmodel, hvor brugerne inddrages via participatory design, dvs. potentielle fremtidige brugere inddrages aktivt i design processen gennem workshops, scenarieudvikling, prototypeevaluering, etc. ...læs mere...read more
MIN FAGLIGE PROFIL
LIGE NU ARBEJDER JEG PÅ
PROFESSIONELLE KOMPETENCER
OM Interactive Spaces lab
MINE KOLLEGER
MY PROFESSIONAL PROFILE
MY CURRENT WORK
PROFESSIONAL COMPETENCEs
ABOUT Interactive Spaces lab
MY COLLEAGUES
Mine projekter
Mine Ydelser
KONTAKT
Ph.d.-studerende
 
M+45 51 34 43 38
Esofie.kinch@alexandra.dk
Hopper bygningen, 1. etage lokale 133
Mine Links

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk