Min formelle uddannelsesmæssige baggrund er cand.mag. i Informationsvidenskab og Kunsthistorie med en efterfølgende ph.d-grad i Informatik på det Erhvervsøkonomiske fakultet på Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet. Ph.d.-projektet handlede om KSF'ere for innovative IS-projekter med fokus på projektedelse.
Erfarings- og forskningsmæssigt har jeg arbejdet inden for de følgende områder: teknologisk innovation, participatory design og innovationsledelse, forandringsledelse, forretningsudvikling i innovationsprojekter, dokumentation af forretningsprocesser, projektledelse, performance management, kvalitetsledelse og -udvikling, evaluering, programevaluering og implementering af forandringer og kakacitetsopbygning inden for primært evaluering. Hertil kommer en vis rådgivnings- og undervisningserfaring.
Ansættelser:
- 2007 - : Områdechef, Business & Processes Lab, Alexandra Instituttet
- 2006-2007: Evalueringskonsulent v. JCVU og UC VIA
- 2001-2006: Evalueringskonsulent v. Metode-og DokumentationsCentret, Århus Amt
- 1995-2001: ph.d.-studerende og adjunkt på Handelshøjskolen i Århus
Det er vigtigt for Business & Processes Lab at konsolidere sin eksterne rolle som forskningspartner, rådgiver og uddannelsespartner. Dette sker gennem forskning og ydelsesudvikling særligt målrettet SMVer, bl.a. inden for:
- vejledninger vedr. innovationsledelse og brugerdreven innovation
- innovative evalueringsmetoder
- forretningsudvikling og exitstrategier i F&I-projekter
- værdikæder og udforskning af åbne forretningsmodeller
- netværksarbejde
- forskningsbaserede kurser og uddannelser
- medier og forretningsmodeller for nye medier