Når alting ved hvor det er
Vi tilbyder vore samarbejdspartnere og kunder en vifte af kompetencer, værktøjer, software og services inden for positionerings- og sporingsteknologi. Vi hjælper virksomheder med at skabe innovative løsninger baseret på positioneringsdata – såvel udendørs som indendørs.
Vi arbejder bl.a. på en softwareplatform, der understøtter hurtig udvikling af applikationer, der benytter sig af positionering. Formålet med dette arbejde er at reducere virksomhedernes "time-to-market" og dermed øge deres konkurrencefordel. Platformens fokus er rettet mod udnyttelse af den kommende europæiske satellitinfrastruktur ”Galileo” og de muligheder denne kommende infrastruktur giver.
Vi har lavet et inspirationshæfte, der giver et overblik over positioneringsteknologier og de muligheder, positionering giver. Download det her.
Danske virksomheder kan søge inspiration og vejledning hos os, når de arbejder på nye - eller forbedrede - produkter og services, hvor positionering indgår som et værdiskabende element.
Vi tilbyder også at udvikle ideer til nye produkter sammen med virksomheder fra de mange brancher, der er begyndt at få øjnene op for de nye muligheder, som positionering giver. Dvs. vi ideudvikler og implementerer systemer, hvor det spiller en central rolle, at ting eller personer ved, hvor de er.
Det kunne være tracking og overvågning af f.eks. køer eller røgdykkere, det kunne være vejvisningssystemer, intelligent bygningsopmåling, trafikovervågning, sensornetværk, fleet management, asset tracking, intelligente informationssystemer, mobiltelefonservices, urban gaming osv.
Vi kan rådgive om valg af den rette teknologi, f.eks. satellitbaserede teknologier som GPS og Galileo (GNSS), og ikke-satellitbaserede teknologier som RFID, Dead Reckoning, proximity sensing, WiFi etc. Vi kan agere samarbejdspartner og katalysator på alle niveauer fra indledende brainstorming og idegenereringsmøder til produktudvikling, og vi kan tilbyde kurser i positioneringsteknologier.
Vi mener, at den bedste måde at illustrere en god ide på er ved at vise, at den virker i virkeligheden, og derfor indgår vi gerne i samarbejder, hvor vi udvikler eller er med til at udvikle en prototype. Vi har tæt kontakt til forskningsverdenen og har derfor adgang til den nyeste viden.
Vi tilbyder at:
- virke som inspirationskilde i virksomhedernes innovationsproces med positionering som omdrejningspunkt
- stille forskningsbaseret viden og erfaring til rådighed, der kan lette virksomheders egen udvikling af nye innovative produkter, der udnytter positionering og lokalitetsbestemmelse
- medudvikle gode ideer og teste dem i virkelighedens verden i form af prototyper
Vi udvikler et applikationsframework med basis softwarekomponenter, som virksomheder kan bruge i applikationer og produkter med positionering som kerneelement.
Formålet er at reducere ”time-to-market”, bl.a. ved at understøtte at komponenter og applikationer kan kommunikere inden for samme standarder. En del af frameworket fokuserer på udnyttelse af det europæiske satellitnavigationssystem Galileo og realiseres i et projektsamarbejde med to universiteter og tre andre virksomheder med støtte fra Højteknologifonden.
Frameworket bygger på den åbne, Java-baserede OSGi-standard, som allerede bruges i millioner af enheder verden over. Vi udvider OSGi med mekanismer til håndtering af strømbesparelse, sensorintegration samt distribution af positionsrelaterede data. Derudover stiller frameworket en række positioneringsspecifikke komponenter til rådighed. Eksempelvis komponenter, der gør det nemmere at integrere GPS- og Galileo-modtagere eller ikke-satellitbaserede positioneringsmetoder, f.eks. WiFi, RFID eller Dead Reckoning-systemer.
Sideløbende arbejder vi med flere supplerende teknologier, der grænser op til og integrerer godt med frameworket; bl.a. trådløse sensornetværk (motes), geografiske informationssystemer (GIS) samt applikationer til mobiltelefoner. Vores systemer leverer informationer i åbne formater som KML og cityGML, der giver mulighed for at betragte og påvirke systemets tilstand og historik i standard GIS-applikationer som Google Earth eller via OGC webservices.
- Alexandra Instituttet er medlem af bestyrelsen for Rumindustri-klyngen, der ud over en række virksomheder tæller videninstitutioner: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen Aarhus Universitet, Danmarks Rumcenter, Force Technology og Teknologisk Institut
- Datalogisk Institut, Aarhus Universitet (forskning og udvikling i den højteknologiske Galileo-platform)
- Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (forretningsmetoder i den højteknologiske Galileo-platform)
- Ingeniørhøjskolen i Århus (projektsamarbejde)
- Dansk GPS Center, Aalborg Universitet (forskning og udvikling af software-defineret satellitmodtager under den højteknologiske Galileo-platform)
Herudover har vi samarbejdet med en lang række firmaer og videninstitutioner om konkrete projektansøgninger, bl.a. AgroTech, Danfoss Universe, Dansk Svineproduktion, DSE, Energi Horsens, GamesOnTrack, GomSpace, GridManager Kabelpark, Mercon, Movia, Marimatech, Prevas, Silicide, Statens Seruminstitut, Smalltouch, Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet.
- Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret (partner i den højteknologiske Galileo-platform)
- Innovation Lab (informationsprojekt)
- Modulex (planlægning af fælles udviklingsprojekt)
- Safari Development (afklaring af RFID-løsning)
- Systematic (partner i den højteknologiske Galileo-platform)
- Terma (partner i den højteknologiske Galileo-platform)
- Fiskeridirektoratet (evaluering af RFID-løsning)
- Rumindustri-klyngen. Alexandra Instituttet er medlem af bestyrelsen af Rumindustri-klyngen, der ud over en række videninstitutioner tæller virksomhederne Anmaras A/S, Atomistix A/S, CemeCon A/S, Damptech A/S, Eumann A/S, Flux A/S, Force Technology, GomSpace, Homatic A/S, Kirkholm A/S, Mjølner Informatics A/S, Noliac A/S, Ohmatex ApS, Quilts of Denmark A/S, Rovsing A/S, Subconsult, Systematic Software Engineering, Terma A/S og Xperion Advanced Composites Engineering A/S
Herudover har vi samarbejdet med en lang række firmaer og videninstitutioner om konkrete projektansøgninger, bl.a. AgroTech, Danfoss Universe, Dansk Svineproduktion, DSE, Energi Horsens, GamesOnTrack, GomSpace, GridManager Kabelpark, Mercon, Movia, Marimatech, Prevas, Silicide, Statens Seruminstitut, Smalltouch, Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet.
Medarbejdere i Pervasive Positioning
|
|
|
|
|
| | KONTAKT | | Forsknings- og innovationschef | Pervasive Positioning | | | |
|
|
|
|
|