Udvikling af nye optiske instrumenter til måling af friktion og vejbeskaffenhed med høj præcision. Der skal eksperimenteres med forskellige laserbølgelængder og forskellige opsætninger af polarisationssensorer.

Udvikling af et polarisationskamera med en CMOS-baseret polarisationsbilledsensor. Kameraet kan placeres fast monteret ved siden af banen og bruges til at give løbende oplysninger om forandringer i banebeskaffenheden.

Udvikling af nye teknikker og evaluering af eksisterende teknikker inden for signalbehandling, billedanalyse, sensorfusion og klassificering til brug for præcis og detaljeret måling af friktion og vejbeskaffenhed.

 

Den optiske sensor. Den mest udbredte løsning for friktionsmåling i lufthavne i dag er at bruge en specialbygget bil, som måler bremsevirkning, mens den kører på banen. Den optiske sensor som udvikles i projektet er lille og forholdsvis billig, hvilket for lufthavnen indebærer lavere omkostninger, bedre dækning og større fleksibilitet, i og med at den kan monteres på almindelige biler og andre køretøjer, der i forvejen kører rundt i lufthavnsområdet. Herudover vil den optiske sensor også kunne måle tykkelsen af vandlaget på banerne, hvilket eksisterende måleudstyr ikke kan.

De stationære kameraer. Når det er travlt i lufthavnen med mange landende og startende fly er det meget uhensigtsmæssigt at blokere banen med et køretøj. Derfor kan en opsætning af stationære kameraer, der står ved siden af banen, give kompletterende oplysninger, så målinger ved hjælp af køretøj på banen kan udføres mere sjældent.

Infrastruktur. I dag bliver friktionsdata som regel meddelt til kontroltårnet og andre modtagere via walkie-talkie eller fax, hvor der er flere personer involveret for at indtaste oplysningerne i forskellige systemer. Dette giver så meget forsinkelse, at oplysningerne nogle gange når at blive forældet, før de er fremme. Projektet skal arbejde for en infrastruktur for datakommunikation, som indebærer at data hurtigst muligt når flyveledere, piloter og markpersonnel.

Brugerapplikationer. Systemet som udvikles i projektet vil give adgang til flere og mere detaljerede oplysninger om friktion og banebeskaffenhed i hele lufthavnen. Der skal udvikles brugerapplikationer, der visualiserer disse oplysninger og understøtter personalets arbejde. Dette kunne for eksempel være en skærm med et kort over lufthavnen, hvor aktuelle oplysninger om banebeskaffenhed vises grafisk.  

I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:

	Mercon A/S
	Fraunhofer-Gesellschaft
	Amfitech ApS
	LIWAS ApS
	Vector International
	Delft University of Technology
	C.N.S Systems AB

Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Jerker Hammarberg.

Projektet er bl.a. finansieret af:

EUs rammeprogram nr. 7

Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Jerker Hammarberg.

 

Optiske sensorer. Banens friktion og beskaffenhed bestemmes ud fra optiske sensorer, som måler polarisationen i refleksionen af laserlys, som bliver sendt ned mod banen.

Signalbehandling og sensorfusion. Ud over den optiske sensor benyttes andre sensorer og datakilder som input til algoritmen, der bestemmer friktion og beskaffenhed, blandt andet hastighed og vejrforhold. De forskellige datakilder skal filtreres og sammenholdes for at opnå et så præcist resultat som muligt.

Klassifikation og systemidentificering. Statistiske metoder benyttes for at optræne algoritmen til at blive så præcis som muligt.

Billedbehandling. Kompletterende oplysninger om banens beskaffenhed beregnes løbende ud fra billeddata fra polarisationskameraerne, der står opstillet ved siden af banen.

Datakommunikation. Data bliver sendt fra feltet til kontroltårnet og andre enheder med trådløse teknologier som VDL-4 eller almindelig 3G. Publish-subscribe kombineret med forskellige filtrerings- og prioriteringsteknikker benyttes for at give pålidelig kommunikation over begrænset båndbredde.

Feltstudier. Lufthavnenes nuværende brug af medier til monitorering og kommunikation samt arbejdsprocesserne omkring friktionsmålingerne afdækkes, og de relevante medarbejdere involveres aktivt i udformningen af systemet, så det passer til deres behov.