PROJEKTSTATUS: Afsluttet START: jun. 2007 Afsluttet: jun. 2009
BannerBattle 
 

Den eksperimentelle prototype BannerBattle er et resultat af et delprojekt under iSport-projektet. Den interaktive "bannereklame" blev opstillet på Atletion, Århus Stadion til to af AGFs hjemmekampe i sæsonen 2009 i Superligaen.

BannerBattle er designet til at forstærke tilskuernes engagement og deltagelse i idrætsbegivenheder. Systemet er udviklet på baggrund af en række observationer, interviews og workshops med fans fra fodbold, håndbold og basket, hvor der er lagt vægt på at undersøge, hvad der udgør den gode stemning og dermed den gode oplevelse af at være med som tilskuer til en sportsbegivenhed.

Dyst mellem tilskuergrupper
BannerBattle fungerer på den måde, at den optager hvert holds tilskuere og viser dem på en interaktiv bannereklame, der er vendt op mod tilskuerne selv. Skærmen er seks meter bred og viser de to holds tilskuere stillet direkte over for hinanden, kun adskilt af en visualisering af deres lydniveau. Der måles med retningsbestemte mikrofoner og på bevægelsen i billedet fra videokameraet, hvor meget hver tilskuerflok bevæger sig, synger, danser og råber. Resultatet herfra bliver så lagt sammen realtid og giver et mål for, hvem der er de mest engagerede og dermed de bedste tilskuere. Ideen er så at tilskuerne skal kæmpe om at skubbe hinanden af banen og se hvem der kan dominere den anden part.

Forstærker engagementet
BannerBattle kan forstærke tilskuernes engagement og deltagelse i begivenheden og dermed skabe en endnu bedre oplevelse. Der er bevidst designet en interaktionsform, der lægger vægt på den kollektive interaktion frem for den individuelle, og som lægger sig tæt op ad hvor tilskuerne allerede har deres opmærksomhed, nemlig på banen og fodboldspillet. BannerBattle afbryder derfor ikke den fælles oplevelse med krav om interaktion med mobiltelefon eller anden individ-orienterede interfaces.

 

Aktiviteten har resulteret i følgende publikationer og omtale:

Spectator Experience – Are they watching the game at all? Veerasawmy, R., Paper presented at the 4th Student Interaction Design Research Conference (SIDeR). 2008.

Designing technology for spectator experiences. Veerasawmy, R., in the Ninth Danish Human-Computer Interaction Research Symposium, Aarhus, Denmark, s. 55-58. 2009. 

Hør et interview med Martin Ludvigsen fra P4/Østjylland

Se Film om BannerBattle

Se billeder fra testen under AGF – Brøndby d. 24-05-2009

Og omtale af BannerBattle fra AGFs fanhjemmeside 

 

Interviews med fans før, under og efter kampene hvor BannerBattle var sat op, gav god respons. Der var mange der holdt øje med Banneret under kampene, og der var eksempler på at en udefan-gruppe så deres snit til at løbe hjemmeholdets fans over ende jubelmæssigt på et tidspunkt,  hvor de var blevet lidt stille midt i anden halvleg.

Øget publikumsaktivitet
Det vil sige, at BannerBattle inviterer til en bevidst og øget publikumsaktivitet. Desuden mente publikum at lyd-visualiseringen, som er en slags equalizer skal have et tydeligere design, så man kan se sit input – eller effekten af sine råb – med det samme, og dels foreslog flere fans andre former for interaktioner mellem skærm og publikum.

I forbindelse med BannerBattle har der været samarbejdet med ProShop Europe, der levere storskærme og interaktive bannere, og med Århus Elite der står for alle arrangementer på Atletion, Århus Stadion. ProShop har vist interesse for BannerBattle konceptet.

Det har også allerede været omtalt internationalt i StadiumTech.com.  

I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:


Active Institute sitetsActive Institute
Arkitektskolen Aarhus sitetsArkitektskolen Aarhus
Virklund Sport sitetsVirklund Sport
Mercon A/S sitetsMercon A/S
Sailing Aarhus sitetsSailing Aarhus
TracTrac sitetsTracTrac
Harrit-Sørensen sitetsHarrit-Sørensen
Workz A/S sitetsWorkz A/S
Aarhus Universitet, Datalogi - Datalogisk Institut sitetsAarhus Universitet, Datalogi - Datalogisk Institut
Aarhus Universitet - Institut for Idræt sitetsAarhus Universitet - Institut for Idræt

Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Kaj Grønbæk.

Projektet er bl.a. finansieret af:


ISIS Katrinebjerg sitetsISIS Katrinebjerg

Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 10.800.000,00

Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Kaj Grønbæk.

 

Der er blandt andet blevet arbejdet med de nyeste sensorteknologier, softwareinfrastrukturer og interaktionsteknikker.

I BattleBattle benyttes retningsbestemte mikrofoner og kameraer til at måle publikumsaktiviteter i fan-zoner. Der detekteres aktivitetsmønstre, og resultatet vises på to af de specielle udendørs banner-reklame displays.

Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:


Kaj Grønbæk
Kaj Grønbæk        Forsknings- og innovationschef
M +45 21 49 56 34E kaj.gronbak@alexandra.dk
Karen Johanne Kortbek
Karen Johanne Kortbek        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 51 88 30 99E kortbek@alexandra.dk
PROJEKTBESKRIVELSE
FORSKNINGSRESULTATER
FORRETNINGSRESULTATER
SAMARBEJDSPARTNERE
BUDGET OG FINANSIERING
TEKNOLOGI OG METODER
MEDARBEJDERE
PROJECT DESCRIPTION
RESEARCH RESULTS
BUSINESS RESULTS
PROJECT PARTNERS
BUDGET AND FUNDING
TECHNOLOGY AND METHODS
PEOPLE
Relaterede projekter
Relaterede Ydelser
Kaj Grønbæk
KONTAKT
Forsknings- og innovationschef
 
M+45 21 49 56 34
Ekaj.gronbak@alexandra.dk
Hopper bygningen, 1. etage lokale 124
RELATEREDE LINKS

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk