I projektet samarbejder økonomer og dataloger om at udvikle nye avancerede e-handelsløsninger. Nye teknologier der sikrer fortrolighed og avancerede økonomiske modeller danner tilsammen basis for at skabe elektroniske handelspladser.
På de nye markeder kan sælger og køber møde hinanden på nye måder, der sikrer optimal prisdannelse og eliminerer fordyrende mellemled.
På applikationssiden vil projektet udvikle en række specifikke systemer til elektronisk handel i samarbejde med vores virksomhedspartnere. Dette kan være alt fra prototyper til produktionssystemer i fuld skala, som vil indeholde auktionssystemer, indkøb, markedsregulering og omkostningsfordeling.
På forskningssiden vil projektet frembringe nye forskningsresultater med udgangspunkt i metoder fra økonomisk teori, som giver mulighed for bedre analyse og forståelse af eksistererende og fremtidige elektroniske markeder.
Endvidere vil projektet udvikle nye handelsmekanismer, der er tilpasset eksisterende og fremtidige former for e-handel. Desuden udvikles nye resultater inden for algoritmer, operationsanalyse og kryptografi, for at disse mekanisker kan implementeres effektivt og sikkert.
Projektet har en række partnere, der alle forventes at udnytte og afprøve de nyudviklede teknologier undervejs i forløbet.
Som virksomhedspartnere deltager DONG Energy og Energinet.dk. Det skyldes at den teknologi projektet udvikler kan bruges til bl.a. råvare- og energiauktioner. Desuden deltager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan bruge systemet ved markedskontrol, hvor man skal undersøge, om aktørerne på markedet overholder markedets spilleregler.
Ydermere deltager en række virksomheder med speciale i markedsdesign: TradeExtension, Inno:vasion og Partisia Market Design.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:
Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Jakob Pagter.
Projektet er bl.a. finansieret af:
 | Det Strategiske Forskningsråd - Vækstteknologier |
Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 48.000.000,00
Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Jakob Pagter.
Projektet arbejder med tre centrale områder:
- Spilteori og mekanismedesign
- Operationsanalyse og algoritmer
- Kryptografi
Projektet kombinerer beregningsteori og mikroøkonomisk teori med henblik på at analysere systemer med mange aktører. Desuden anvendes kryptografi til at strukturere interaktionen og den tilgængelige information med henblik på at sikre større overensstemmelse med de spilteoretiske metoder. Moderne kryptografiske teknikker (Secure Multiparty Computation) kan f.eks. bruges til at styre nøjagtigt, hvilken information der er tilgængelig for en spiller og hvornår, samtidig med at fortrolige data behandles mest effektivt.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:
|
|