Projektets formål er at forbedre industrielle virksomheders konkurrenceevne ved at benytte de kompetencer, der er i computerspilindustrien. Dette gøres bedst ved at tage udgangspunkt i Danfoss, der som industrigigant fungerer som et fyrtårn i dansk erhvervsliv.
At have verdens bedste produkter er én sag. At oversætte dette til slutkundens virkelighed er noget andet. Det er andre parametre, der gør sig gældende end bare produktets faktuelle egenskaber. Forhold som brugervenlighed, design, funktionalitet, energibesparelser, systemsammenhænge mv. er alt sammen noget, Danfoss behersker, men virksomheden har behov for at kunne kommunikere det endnu tydeligere. Det er oplagt at forsøge at give kunderne en oplevelse af hvordan Danfoss “føles” før de har købt produktet. Jo tættere man kan komme på at give kunden en oplevelse, desto bedre.
Parterne vil skabe unikke oplevelser af Danfoss-produkter via computerspillets univers og bruge onlinespillenes evne til at skabe oplevelser via interaktivitet, animation og historiefortælling. Derved vil parterne skabe en letforståelig formidling af effekten ved at anvende Danfoss-produkter.
Baggrunden for projektet er, at en købers oplevelse består af meget andet end produktets faktuelle egenskaber.
Forhold som brugervenlighed, design, funktionalitet, energibesparelser, systemsammenhænge mv. er alt sammen noget, Danfoss behersker. Men det kan kommunikeres endnu tydeligere. Det er oplagt at forsøge at give kunderne en oplevelse af, hvordan Danfoss “føles” før de har købt produktet. Jo tættere man kan komme på at give kunden en oplevelse, desto bedre.
Teknologien bag computerspil indeholder flere forskellige værktøjer til at fange og fastholde vores interesse, mens vi får fortalt gode historier, bliver underholdt og udfordret. Det er disse værktøjer og virkemidler, som projektet vil udvikle til at skabe en ny og anderledes platform til formidling af Danfoss’ produkter.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:
Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Jesper Mosegaard.
Projektet er bl.a. finansieret af:
Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 2.961.163,00
Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Jesper Mosegaard.
Danfoss Experience vil tage udgangspunkt i en række konkrete designprincipper fra computerspil, computergrafik og animation:
• Non-linearitet og dynamik. Med udgangspunkt i den type af spil der kaldes ”sandbox games” vil vi kunne skabe en sammenhængende og detaljeret verden, der kan udforskes af brugeren, samtidigt med at den konkrete historie eller information kan formidles løbende.
• Interaktivitet. Det er et vigtigt element i spil, at brugeren har indflydelse på verdenen og gerne vil bruge tid på at afsøge og forstå de basale regler, der gør sig gældende for spillets dynamik.
• Bruger- og algoritmisk konstrueret indhold. Opbygningen af indhold i computerspil er oftest den største enkelte udgift, hvilket typisk har været årsagen til, at AAA-produktioner ikke har kunnet lade sig gøre til et mindre marked, f.eks. i andre erhvervsmæssige sammenhænge. Vi vil håndtere denne udfordring ved at formulere spildesign, hvor brugeren i høj grad er medskaber af indholdet.
• Illustrativ grafisk fremstilling. Vi vil kombinere teknikker fra computerspilsgrafik med state-of-the-art computergrafik for at opnå en interessant, vedkommende og ikke mindst informationsrig illustration af egenskaber ved Danfoss-produkter. Specielt interessant er de egenskaber så som ”komfort” og ”indeklima” der ikke som udgangspunkt har en grafisk dimension.
• Historiefortælling. Vi vil benytte teknikker til historiefortælling, som de ses i computerspil, så brugeren opnår en vedkommende, interessant og fængende oplevelse – som denne kan tage med sig og efterbehandle indtrykket af efterfølgende.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:
|
|