|
|
|
PROJEKTSTATUS: Afsluttet OPSTART: dec. 2006 AFSLUTTET: dec. 2006
|
|
Eldertech - teknologisk støtte til ældre i hjemmet
|
Ældresektoren herhjemme står over for store udfordringer grundet bl.a. rekrutteringsvanskeligheder og den demografiske udvikling med et stigende antal ældre. ElderTech projektet har udforsket mulige anvendelser af it, som kan adressere disse udfordringer. Dette har omfattet brug af kommunikation til at understøtte social kontakt, samarbejde mellem den ældre og hjemmeplejen, samt samarbejde mellem den ældre og praktiserende læge. Endvidere har projektet omhandlet medicinering, selvhjælp og egenomsorg samt sikkerhed og tryghed i eget hjem.
Som en del af projektet blev der etableret en pilotinstallation i 7 ældreboliger for at afprøve ny pervasive healthcare teknologi. Pilotprojektet gav stor viden om sociale og organisatoriske processer, kommerciel produktudvikling og forskning.
Pilottesten har vist både muligheder og udfordringer for anvendelse af pervasive healthcare teknologi i ældreplejen. Således viste pilottesten, at det er muligt at benytte it til fjernmonitorering af borgeres tilstand ved at indsamle sundhedsrelateret data om borgeren i hjemmet og transmittere dem til hjemmeplejen. En af de primære udfordringer var integrationen af det hjemlige domæne og det offentlige sundhedssystem, således at begge domæners særegenhed tilgodeses. Denne problemstilling er der blevet arbejdet videre med i Center for Pervasive Healthcare, bl.a. gennem projektet SundtHjem.
ElderTech-projektet har resulteret i flere videnskabelige artikler, der er optaget på internationale konferencer. Desuden er projektet blevet formidlet i dagspressen, herunder TV-Avisen og Jyllandsposten, samt gennem præsentationer på seminar og konferencer for repræsentanter for ældresektoren, sundhedsvæsenet og erhvervslivet.
IBM har på ganske kort tid idriftsat en generel platform til håndtering af data og koordination i ældreplejen, samt data opsamlingsudstyr i hjemmet. Systemet været i faktisk drift i Århus Kommune og deres udstyr har været udrullet i 7 hjem. Dette har været en vigtig show case og givet vigtig erfaring for IBM i deres videre udvikling og markedsføring af teknologi i ældreplejen. Samlet set har projektet resulteret dels i en dybere forståelse af behov og succeskriterier for it-anvendelse i ældres eget hjem, og dels i konkrete prototyper som i bearbejdet form vil udvide IBM's udbud af produkter og serviceydelser til ældresektoren.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder: Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Morten Kyng.
Projektet er bl.a. finansieret af: Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 4.480.000,00 Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Morten Kyng.
I projektet blev der udviklet en prototype “Roberta”, som blev testet i syv ældreboliger. Roberta indeholdt:
- Services relateret til både fjern- og selv-monitorering af: blodtryk, vægt og medicinindtag
- Samarbejdsbog til understøttelse af kommunikation mellem borger, personale og pårørende
- Kalender
|
|
|