PROJEKTSTATUS: Afsluttet OPSTART: jun. 2008 AFSLUTTET: dec. 2009
Fjernsupport til vindmøllereparation 
 

Vindmølleindustrien mangler eksperter i vindmøllereparation. Visionen for dette projekt er at udvikle et computerbaseret værktøj til at understøtte en uerfaren, lokal tekniker i reparationen af vindmøller. Den grundlæggende ide bag værktøjet er ekspertbaseret fjernsupport vha. avanceret interaktion og computergrafik.

Projektet omhandler analyse af arbejdssituationen for den lokale tekniker samt interaktionen mellem lokal tekniker og fjern-ekspert. I en iterativ proces bruges dette som basis for et interaktionsdesign for det fremtidige værktøj, herunder eksperimenter med computergrafik, interaktionsmodaliteter, interaktionshardware og visualiseringshardware.

Forretningsmæssigt og samfundsmæssigt vil en realisering af værktøjet give vindmølleindustrien en langt mere omkostningseffektiv måde at lave reparationer af vindmøller - og dermed forbedre produktiviteten og indtjening. På længere sigt sikrer dette en fortsat gevinst i opsætningen af nye vindmøller.

 

Der er sket væsentlige fremskridt inden for følgende områder:

  • Video streaming. Der er lavet omfattende undersøgelser af blandt andet hvordan forskellige streamingteknologier, primært MJPEG, MPEG-4 og H.264, opfører sig over både trådet og trådløst netværk med varierende stabilitet, hvordan man dynamisk kan styre båndbreddeforbrug og opdateringsinterval, hvordan forskellige parametre skal styres for at give den bedste oplevelse ved en given båndbredde, samt hvilke softwarekomponenter der er bedst egnet til systemet.
  • Tracking. Der er blevet udviklet en algoritme baseret på Extended Kalman Filter-teknologi for hurtigt, nøjagtigt og kontinuerligt at positionsbestemme brugerens hoved fra visuelle tags, accelerometre og gyro, hvilket er nødvendigt for placering og orientering af 3D-overlayet i Augmented Reality-billedet.
  • Arkitekturdesign. Der er blevet designet og løbende tilpasset en systemarkitektur, der primært er baseret på 43D's arkitektur for samspillende 3D-klienter, med tillæg for effektiv transmission af videostrømme igennem systemet.
 
Patentansøgning er indleveret af Aarhus Universitet (AU-2008-634-239). Deltagere i patentet er Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet, 43D og Tower Logistics.

I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:


43D ApS sitets43D ApS
Tower Logistics, LLC sitetsTower Logistics, LLC
Aarhus Universitet - Datalogisk Institut sitetsAarhus Universitet - Datalogisk Institut

Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Peter Andersen.

Projektet er bl.a. finansieret af:


ISIS Katrinebjerg sitetsISIS Katrinebjerg

Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 3.228.000,00

Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Peter Andersen.

 

Der arbejdes blandt andet med følgende teknologier:

  • Video streaming. En videostrøm fra et kamera på reparatørens hjelm bliver optimalt komprimeret og sendt til alle deltagere i realtid.
  • Augmented Reality (AR) og visual tracking. En halvgennemsigtig 3D-model af en møllekomponent lægges ovenpå videoen i realtid. Softwaren kan ud fra kamerabilledet kontinuerligt beregne hovedets position, således at 3D-modellen hele tiden ligger korrekt orienteret.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:


Jerker Hammarberg
Jerker Hammarberg        Forsknings- og innovationsingeniør
M +45 51 29 16 33E jerker.hammarberg@alexandra.dk
Peter Andersen
Peter Andersen        Forsknings- og innovationschef
M +45 23 38 24 79E peter.andersen@alexandra.dk
Raphael Dobers
Raphael Dobers        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 20 36 92 56E raphael.dobers@alexandra.dk
PROJEKTBESKRIVELSE
FORSKNINGSRESULTATER
FORRETNINGSRESULTATER
SAMARBEJDSPARTNERE
BUDGET OG FINANSIERING
TEKNOLOGI OG METODER
MEDARBEJDERE
PROJECT DESCRIPTION
RESEARCH RESULTS
BUSINESS RESULTS
PROJECT PARTNERS
BUDGET AND FUNDING
TECHNOLOGY AND METHODS
PEOPLE
Relaterede projekter
Relaterede Ydelser
Peter Andersen
KONTAKT
Forsknings- og innovationschef
 
M+45 23 38 24 79
Epeter.andersen@alexandra.dk
Hopper bygningen, 3. etage lokale 325

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk