Spørgsmålet i denne forbindelse er, hvordan biblioteksinstitutionen kan inddrage og udnytte digitale medier og teknologier til støtte for dets samfundsmæssige funktion og udbygge sine services over for samfundets borgere.
Fremtidens Hybride Bibliotek er et projekt, der gennem konkrete designeksperimenter, koncepter og prototyper fokuserer på integrationen af digitale medier og teknologier i bibliotekets fysiske rum. Projektets case er hentet fra Århus Hovedbibliotek, der har arbejdet med at formulere visioner for et fremtidigt multimediehus, der skal varetage bibliotekets funktioner og services fra 2012.
iFloor: Et interaktivt gulv for videndeling i det offentlige rum. Det interaktive gulv er forsynet med en fælles cursor, der som udgangspunkt er placeret i center af display’et. Denne påvirkes (trækkes mod personen), så snart man træder ind på gulvet. Alle personer, der træder ind på gulvet, vil have ens muligheder for at påvirke cursoren – det er således nødvendigt at samarbejde for at flytte cursoren hensigtsmæssigt. Indholdsmæssigt tilbyder det interaktive gulv brugerne at stille og få vist spørgsmål og svar sendt gennem SMS-beskeder eller email.
InfoSøjle: En interaktiv ”plakatsøjle” for udstilling og individuel download af digital netbåret indhold. Gennem et redigeringsværktøj har bibliotekaren mulighed for at sende og udstille udvalgt netbaseret materiale på den runde bagprojektierede del af søjlen. Hvis man ønsker at bringe noget af det udstillede materiale med sig, kan man downloade det til sin mobiltelefon via Bluetooth®.
iFloor-udviklingen har primært skabt grundlag for arbejdet med vidensbrønde i ISIS-projektet Interaktive Skolerum. Vidensbrøndene er udført som bygningskomponenter og er en væsentlig del af den nyrenoverede Møllevangsskolen i Århus.
Info-Søjlen har ført til udviklingen af ”InfoGalleri”. InfoGalleri er et softwarekoncept for, hvordan digitalt indhold synliggøres i det fysiske rum. Med dette medie kan man dels eksponere digitale tilbud andre steder end på internettet, og dels kan man bruge mediet som et dynamisk alternativ til den fysiske plakat eller opslagstavle. InfoGalleri softwarepakker er solgt og leveret til: Litteratursiden.dk.
Her blev InfoGalleri brugt til at eksponere deres litterære website i det fysiske biblioteksrum. Administrationen foregik i Århus, mens Gallerierne er blevet vist frem på 55 biblioteker landet over. Det Kongelige Bibliotek og Århus Kommunes Biblioteker samt Silkeborg Bibliotek. Det afsætningsmæssige fokus har indtil videre været rettet mod biblioteker, men andre brancher såsom museer, turistkontorer, storcentre, skoler, idrætshaller, banegårde har fået øjnene op for konceptets anvendelsesmuligheder.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:
Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Kaj Grønbæk.
Projektet er bl.a. finansieret af:
Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 1.300.000,00
Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Kaj Grønbæk.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:
|
|