PROJEKTSTATUS: Igangværende OPSTART: jan. 2008
HandiVision  
 
HandiVision - en videnressource til bedre hjælpemidler - er et demonstrationsprojekt om udvikling af hjælpemidler inden for det sociale område via eksperimenter med nye former for brugerinvolvering. 
 
Personer med funktionsnedsættelse har en unik erfaring, som er uvurderlig i udviklingen af bedre hjælpemidler. Den direkte bruger af hjælpemidler spænder mentalt og fysisk fra meget ressourcestærke til meget ressourcesvage personer. Hjælpere, pårørende og servicepersoner kan også være brugere af hjælpemidlerne.

 

Hovedformålene med HandiVision er at:

  • engagere brugerne – især brugere med funktionsnedsættelse og deres medarbejdere i udvikling af nye og brede hjælpemidler
  • udvikle, systematisere, dokumentere og formidle nye metoder til brugerdrevet innovation ud fra erfaringerne inden for hjælpemiddelområdet
  • demonstrere effekten af brugerdrevet innovation som metode til at styrke virksomhedernes innovationsprocesser 

HandiVision er iværksat af Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation og Vækstforum for Region Midtjylland. Projektet har et budget på i alt 11 mio. kr. og løber frem til udgangen af 2010. Alexandra Instituttet er projektholder.

 

Der er i forbindelse med eksperimenter med inddragelse af kognitivt handicappede beboere i Landsbyen Sølund i behovsafdækning og udarbejdelse af prototyper udarbejdet flere rapporter om metoderesultaterne herfra.

Mere information herom kan fåes ved henvendelse til projektleder Jeppe Spure Nielsen på 8942 6199.

 

Figur: Udvidelse af ens ekspressive formåen via en styret robotarm. Fra workshoppen 'Den innovative bruger'.

Der er pt. udviklet flere prototyper i projektet til anvendelse på Egmont Højskolen og i Landsbyen Sølund. Prototyperne til Egmont er udviklet med inddragelse af elever med handicap fra Egmont, ingeniørstuderende fra VIA Vitus Bering samt virksomheder i delprojektet.

 

Prototypen til Landsbyen Sølund er udviklet i samarbejde mellem beboere og personale på Sølund, Personics, Amfitech og Alexandra Instituttet.

Delprojektet User communities har medio 2009 afholdt en række hjælpemiddelbrugerfora mellem virksomheder og slutbrugere med fysisk fremmøde for at drøfte en problemstilling omkring et produkt. Det har resulteret i mange erfaringer i, hvordan et hjælpemiddelbrugerforum bør afholdes. Disse erfaringer er ved at blive opsamlet, så de kan indgå i kommende eksperimenter med nye hjælpemiddelbrugerfora, hvor virksomheder kommer med en prototype eller anden form for udfordring, som de ønsker slutbrugere involveret i en videre udvikling af.

Projektet er bl.a. finansieret af:

EBST, Brugerdreven Innovation
Region Midtjylland


Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: 11000000 kr

Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til projektets kontaktperson.
 

Der gennemføres fire eksperimenter. Eksperimenterne omfatter tilsammen hele værdikæden, fra generering af idéer til information og service.

Den indbyrdes sammenhæng sikres af en tværgående aktivitet og en fælles projektledelse - resultater og overvejelser fra et eksperiment vil løbende deles og kvalificeres i projektledelse og deleksperimenter.

 

 

Deleksperiment 1: Hvordan kan Brugerdreven Innovation bidrage til at udvikle interaktive rum i boformen Landsbyen Sølund, og derved skabe nye måder at understøtte relation og kommunikation mellem beboere og medarbejdere på?

Deleksperiment 2: Hvordan kan brugere og hjælpere på Egmont Højskolen - en højskole også for fysisk handicappede - bringe deres viden, erfaringer og behov i spil? Hvordan kan denne viden både kommercialiseres, bidrage til bedre hjælpemidler og sikre, at brugerne får øget indflydelse på eget liv?

Deleksperiment 3: Undersøgelser viser at hjælpemidlernes potentiale ikke udnyttes optimalt. Barriererne kan være f.eks. uforståelige brugsvejledninger, dårligt design eller mangelfulde servicekoncepter. Hvordan kan brugere og deres hjælpere medvirke til bedre udnyttelse af hjælpemidler?

Deleksperiment 4: User Communities er almindeligvis selvforvaltende enheder, hvor brugerne anvender energi, viden og tid på et fælles mål eller en fælles interesse. Hvordan kan user-communities for handicappede udvikles og organiseres, så viden kan anvendes af virksomheder? Og hvordan kan et user-community blive så driftsikkert, at det på sigt kan bliver både en del af forretningsudviklingen og en positiv faktor i de handicappedes dagligdag?

Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:


Frederik Enghave Larsen
Frederik Enghave Larsen        Studenterprogrammør
M +45 20 28 27 29E frederik.larsen@alexandra.dk
Gunnar Kramp
Gunnar Kramp        Industriel designer
M +45 23 66 97 29E gunnar.kramp@alexandra.dk
Jeppe Spure Nielsen
Jeppe Spure Nielsen        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 20 96 61 99E jeppe.spure@alexandra.dk
John Simonsen
John Simonsen        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 51 24 45 70E john.simonsen@alexandra.dk
Marie Rørdam Fenger
Marie Rørdam Fenger        Kommunikationsmedarbejder
M +45 30 76 07 22E marie.fenger@alexandra.dk
Marlene Nybro Thomsen
Marlene Nybro Thomsen        Kommunikationsmedarbejder
M +45 27 28 48 01E marlene.thomsen@alexandra.dk
Peter Nielsen
Peter Nielsen        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 40 25 46 89E peter.nielsen@alexandra.dk
PROJEKTBESKRIVELSE
FORSKNINGSRESULTATER
FORRETNINGSRESULTATER
SAMARBEJDSPARTNERE
BUDGET OG FINANSIERING
TEKNOLOGI OG METODER
MEDARBEJDERE
PROJECT DESCRIPTION
RESEARCH RESULTS
BUSINESS RESULTS
PROJECT PARTNERS
BUDGET AND FUNDING
TECHNOLOGY AND METHODS
PEOPLE
Relaterede projekter
Relaterede Ydelser
Jeppe Spure Nielsen
KONTAKT
Forsknings- og innovationsspecialist
 
M+45 20 96 61 99
Ejeppe.spure@alexandra.dk
Hopper bygningen, 3. etage lokale 337
RELATEREDE LINKS

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk