Gennem arbejdet med den første prototype er det blevet afklaret, hvilke udfordringer der en centrale at løse for at kunne realisere en arkitektur, der understøtter integrationen mellem home automation enheder på en tilfredstillende måde.

I projektet er der blandt andet udviklet to integrationsmodeller, der passer til forskellige situationer, og disse er realiseret i prototyperne. I den første er det en forudsætning at producenten, af forskellige forretningsmæssige årsager, fastholder kontrollen over produkterne. I denne situation er det altså ikke nok at lave integration blot ved at sørge for at alle enheder taler med den samme protokol eller at have en fuldt åben arkitektur. Dette løses i homeport ved at placere en gateway, en billig semi-indlejret Linux enhed foran producentens produkter. Denne gateway definerer, hvilke ting der kan lade sig gøre nedadtil mod producentens enheder og tilbyder disse funktionaliteter gennem et standardiseret interface til resten af arkitekturen.

I den anden model er fokus på at realisere adgang til en gruppe af enheder, der kommunikerer vha. en åben eller semi-åben standardiseret protokol, som f.eks. ZigBee. For at minimere omkostningerne er det her vigtigt at producenter af end-devices ikke behøver at afhænge teknisk og forretningsmæssigt af Homeport. Homeport-løsningen her er at implementere (dele af) kommunikationsprotokollen i en gateway og proxy'e de enheder gateway'en kommunikerer med. Herved integreres en hel klasse af enheder i ét hug - uden yderligere omkostninger for producenterne af home automation enhederne.

I projektet er der blevet udviklet en service-orienteret softwarearkitektur, der gør det lettere for producenter af home automation enheder at integrere disse med andre producenters enheder. Dette kan ske, uden at producenten skal opgive kontrollen med enhederne, hvilket ellers kan være en hindring for integration. Producenten behøver ikke at opgive eksisterende protokoller og kommunikationsteknologier, da disse fint kan sameksistere med Homeport-protokollerne i arkitekturen. Ydermere er homeport-arkitekturen baseret på simple og velafprøvede teknologier, hvilket letter arbejdet med integration betydeligt.

Arkitekturen er realiseret i to prototyper, der demonstrerer arkitekturens basale funktionalitet samt understøtter hypotesen om, at arkitekturen letter integrationsarbejdet. Den første prototype var af udforskende karakter og havde til formål at klarlægge krav til arkitekturen, f.eks. hvor man bedst kan placere snittet mellem generel og specifik funktionalitet, og hvordan man sørger for at formater til kommunikationsprotokoller på samme tid er udtryksfulde og letvægtige. Den anden prototype realiserede erfaringer opnået i den første prototype og tilføjede nødvendig funktionalitet såsom service discovery og service composition.

Homeport arkitekturen er en service-orienteret arkitektur baseret på principperne bag "Representational State Transfer" og HTTP protokollen. Dette er gjort ud fra tanken om at REST/HTTP netop er designet til integrere forskelligartede ressourcer og teknologier og ud fra realiseringen af at indlejrede enheder ikke er egnet til bruge traditionel WS-* web-service teknologi. Samtidigt findes der implementationer af HTTP-protokollen til de fleste platforme, og dette gør den velegnet til at udgøre et integrations interface.

Traditionelt ser man på HTTP som værende en request-response teknologi og derfor ikke egnet til at præsentere services, som har eget initiativ, som f.eks. en tænd-sluk kontakt. I homeport arkitekturen afhjælpes dette ved at bruge HTTP streaming og derved i praksis at realisere push-funktionalitet.

De to prototyper i projektet er udviklet i C og Python og kan køre på en lang række platforme, som f.eks. semi-indlejret Linux, Windows, OS X og Android.