Alexandras grafikgruppe har ekspertise i anvendelse af iPhones som platform for visning af 3D-grafik og har i regi af Center for Digital Urban Living udviklet applikationen Klimatrends.
Klimatrends var en anderledes måde at følge strømmen af nyheder, meninger, følelser og klimamålinger på før, under og efter COP15, FNs klimatopmøde i København d. 7.-18. december 2009. Formålet med at lave Klimatrends var at afsøge grænserne for journalistik og nye medier. Efterhånden som vi bruger mere og mere tid på Facebook, Google og Youtube, er det nødvendigt at finde ud af, hvordan den samfundsbeskrivende journalistik kan gøres vedkommende og nærværende på nye måder.
Applikationen havde elementer fra nyhedslæsere, sociale netværk, spil m.m. Brugergrænsefladen i applikationen blev udgjort af et blik ud over et isfyldt hav. Ved at tippe telefonen kunne man kigge under vandet, hvor man kunne se, hvordan der dukkede isflager op fra dybet. Vandstanden i havet viste, hvor galt det stod til med klimaet. Jo højere, desto værre. Det var ikke noget eksakt mål, kun en indikation af mange indtryk.
Isflagerne, der dukkede op fra dybet, var meninger, artikler og målinger fra CO2-sensorer, og man kunne trykke på en isflage for at se, hvad den gemte. Rystede man telefonen, dukkede en tilfældig samling isflager op fra dybet.
Man kunne selv påvirke situationen, hvis man var Twitter-bruger, både direkte i applikationen og med andre Twitter-programmer (ved at tilføje #jpklima i et tweet). Man kunne også følge bestemte personer og se, hvordan de syntes, det gik med klimadebatten.
Klimatrends blev i løbet af klimatopmødet i København afprøvet af 350 brugere – heriblandt 20 specielt rekrutterede testbrugere. De forskningsmæssige resultater af denne afprøvning kan læses i ”
E-publicering” af Martin Brynskov m.fl.
Klimatrends-systemet bestod først og fremmest af en iPhone app, hvor det tekniske udviklingsfokus har været en nytænkende visualisering af beskeder som isflager i et interaktivt 3D-univers.
Udover app’en kom en baggrundsservice i form af en server, der samlede alle informationerne, og som app’en på hver enkelt iPhone så at sige spurgte om relevant information (nye beskeder, brugere, vandstand osv.), som den så kunne præsentere for brugeren.
I og med at alle, der kan bruge Twitter, kunne sende beskeder til Klimatrends, så var der masser af muligheder for at hente input fra forskellige kilder. Websites kunne f.eks. sættes op til automatisk at sende beskeder af sted med tagget #jpklima, når der kom breaking news.
På samme måde kunne man sætte sensorer op til at sende beskeder af sted, hvis de havde netforbindelse. Det udnyttede man med Klimatrends, hvor CO2-sensorer tre steder i København med jævne mellemrum sendte besked om, hvordan CO2-niveauet var det pågældende sted.