Formålet med projektet er gennem brugerdrevet innovation at udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger i hjemmet konfigureres, så de bliver anvendelige og relevante for brugeren.
MCHA-projektet (Minimum Configuration - Home Automation) fokuserer på it-løsninger til at effektivisere og reducere energiforbruget i boligen. Det skal således også afdække brugernes krav til og behov for at styre komfort og energiforbrug i boligen.
Det centrale i projektet er at udvikle en prototype for en konfigurationsenhed som kan ”bygge bro” mellem de forskellige elektroniske produkter i huset og give brugeren en samlet og nem adgang til de relevante styringsmuligheder, forbrugsdata etc.
Brugeren skal gennem konfigurationsenheden kunne styre sit lys-, varme- og strømforbrug. Samtidig skal konfigurationsenheden indgå gnidningsfrit i brugerens hverdag, tilbyde lige præcis de funktioner, som brugeren ønsker, være let at bruge samt skabe merværdi og komfort for brugeren.
Forretningsresultater
Brugerinddragelsesmetoder der kan anvendes af virksomheder inden for både energisektoren og byggebranchen i udviklingen af nye energibesparende produkter.
Brugerinddragelsesmetoder til inddragelse af brugere i hjemmet og privatsfæren.
Anbefalinger til hvilke funktioner et konfigurationsenhed skal indeholde for at imødekomme brugernes behov, ønsker og krav.
Anbefalinger til energibesparende adfærd i fremtidens byggeri og den eksisterende boligmasse.
En konkret teknisk fungerende prototype der kan anvendes og videreudvikles af industrien.
Spin-off virkning, dvs. adfærdsændringer som brugerne kan ”tage med sig” uden for boligen.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:
Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Jacob Rolf Jensen.
Projektet er bl.a. finansieret af:
 |
EBST, Brugerdreven Innovation |
Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 6.870.620,00
Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Jacob Rolf Jensen.
Teknologi og metoder
Projektet udvikler både en konkret teknisk fungerende prototype og en række metoder til brugerinddragelse, der designes specielt til formålet.
Tidsplan for projektet
2008 - Koncept for og planlægning af brugerinddragelsesprocesserne
2009 - Udvikling af prototyper, test i familier og FutureLabs, redesign af prototyper, formidling
2010 - Metodebeskrivelser, evaluering, formidling, afrapportering
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:
 |
| Astrid Pinholt Søndergaard Netværksleder |
|
| Tidligere ansat ved Alexandra Instituttet |
| |
|
|