PROJEKTSTATUS: Igangværende OPSTART: jan. 2010
Massive data – processering, visualisering og fortolkning 
 
Projektet vil tackle to af de udfordringer, der ligger i den videre udvikling af pervasive computing.

Udfordringerne består i, at mængden af information og data stiger så kraftigt, at den ikke kan udnyttes med traditionel softwareudvikling. Desuden er den enkelte processor-kerne, som størstedelen af softwaren i den danske industri er udviklet til, ikke blevet hurtigere siden årtusindeskiftet.

Formålet med arbejdet er at gøre dansk erhvervsliv i stand til at udnytte de massive mængder data man ligger inde med, og som i dag kun i neddroslede versioner kan processeres, visualiseres og fortolkes. Desuden kan projektet udvikle nye anvendelser af data til processering, visualisering og fortolkning ved til fulde at udnytte multi-core processorer tilgængelige i moderne pc’er.

Alexandra Instituttet vil udvikle relevante teknologiske services i relation til massive data. Udviklingen sker igennem konkrete anvendelsescases i samspil med relevante virksomheder.
 
Projektets forskningsindsats bygger bl.a. på igangværende Alexandra-projekter og desuden på samarbejde med danske og internationale forskningsmiljøer.
 
Projektets grundlæggende hypotese er, at problemet med afstanden mellem mængden af data og maskinernes beregningskapacitet kan løses ved at formulere nye og bedre softwaremetoder og algoritmer.

Herigennem sikres en bedre udnyttelse af tilgængelige datamængder og beregningsenheder, der igen skaber muligheder for helt nye anvendelser inden for en lang række brancher.

Det er projektets mål at undersøge disse hypoteser og at udvikle nye teknologiske services inden for forskellige brancher. Der fokuseres bl.a. på energi, finans og grøn it. Desuden arbejdes der med oplevelser, design og new media.
Projektet er bl.a. finansieret af:

Rådet for Teknologi og Innovation


Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: 11.375.000 kr.

Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til projektets kontaktperson.
 
Streaming software og algoritmer, herunder streaming på mobile enheder og udvikling i Hadoop, en open source implementation af Map-Reduce programmeringsmodellen - udviklet af Google til batch processering af meget data-intensive beregninger på distribuerede systemer.

Desuden vil  projektet oparbejde konkrete kompetencer i udvikling af software til multi-core processorer, herunder de mange forskellige hardwarearkitekturer, der effektivt kan løse specialiserede problemer.

Interaktive Infographics, herunder udvikling af interaktive illustrationer og informationsgrafik til formidling af kompleks information – henover web, mobiler og storskærme.

Desuden arbejdes der med medicinsk visualisering og simulering, bl.a. udvikling af generelle kirurgiske simulatorer, som kan tilpasses en konkret type operation – heriblandt en simulator af sutur af bristninger i mellemkødet ved fødsler.

Projektet udvikler også simulation af visuelle fænomener gennem konstruktion af en softwarekomponent, der kan beregne meget præcis gengivelse af visuelle fænomener (global illumination) meget hurtigt ved hjælp af GPU-acceleration samt at bringe dette i anvendelse i forbindelse med realistisk billeddannelse til interaktivt design.

Sidst vil projektet arbejde med fortolkning af massive data, bl.a. state-of-the-art algoritmer, integration af positioneringsdata og brain-computer interface.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:


Brian Bunch Christensen
Brian Bunch Christensen        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 23 64 17 75E brian.bunch@alexandra.dk
Jens Rimestad
Jens Rimestad        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 61 67 60 00E jens.rimestad@alexandra.dk
Jesper Mosegaard
Jesper Mosegaard        Forsknings- og innovationschef
M +45 21 66 53 65E jesper.mosegaard@alexandra.dk
Karsten Østergaard Noe
Karsten Østergaard Noe        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 40 24 80 03E karsten.noe@alexandra.dk
Peter Trier Mikkelsen
Peter Trier Mikkelsen        Forsknings- og innovationsspecialist
M +45 28 74 54 46E peter.trier@alexandra.dk
PROJEKTBESKRIVELSE
FORSKNINGSRESULTATER
FORRETNINGSRESULTATER
SAMARBEJDSPARTNERE
BUDGET OG FINANSIERING
TEKNOLOGI OG METODER
MEDARBEJDERE
PROJECT DESCRIPTION
RESEARCH RESULTS
BUSINESS RESULTS
PROJECT PARTNERS
BUDGET AND FUNDING
TECHNOLOGY AND METHODS
PEOPLE
Relaterede projekter
Relaterede Ydelser
Jesper Mosegaard
KONTAKT
Forsknings- og innovationschef
 
M+45 21 66 53 65
Ejesper.mosegaard@alexandra.dk
Nygaard bygningen, 3. etage lokale 305

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S ÅBOGADE 34 8200 AARHUS N T +45 70 27 70 12 ALEXANDRA@ALEXANDRA.DK BRUG AF www.alexandra.dk