Cowtracker er et positionsbaseret beslutningsstøttesystem til kvægbrug. Genkendelse af bevægemønstre kan benyttes til at identificere henholdsvis normal og afvigende adfærd hos dyr. Med lanceringen af det europæiske Galileo-satellitsystem og den generelle udvikling inden for positioneringsteknologier bliver det nu muligt at følge dyrs bevægelser både indendørs og udendørs med høj præcision.
Sammen med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, og forskere fra Aarhus Universitet udvikler vi en generel softwarekomponent, der i realtid foretager bevægemønstergenkendelse baseret på løbende positionsmålinger - udendørs som indendørs og med tilstrækkelig præcision.
Komponenten udgør en del af et beslutningsstøttesystem til kvægbrug, som kan screene en besætning af kvæg og udpege fokusdyr til nærmere inspektion, og indgår desuden som en del af en Højteknologisk Platform - som Alexandra Instituttet udvikler i samarbejde med adskillige partnere - der yderligere stiller en vifte af positioneringsteknologier til rådighed.
Forskningsresultaterne vil komme inden for forskellige felter, bl.a. lokationsbevidste softwarearkitekturer, spatial mønstergenkendelse og lokationsmodeller.
Genkendelse af bevægelsesmønstre kan potentielt anvendes i mange sammenhænge inden for pervasive positioning - positionering i alting. Hvad med kunders bevægelse i et storcenter? Monitorering af større menneskemængder? Et element i de nye urbane spil? Trafik?
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, vil bruge systemet kommercielt, og samtidig vil dele af det komme andre virksomheder til gode i form af teknologiske serviceydelser udbudt af Alexandra Instituttet.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:
Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Tejs Scharling.
Projektet er bl.a. finansieret af:
Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Tejs Scharling.
Mønstergenkendelsen er baseret på og en del af Galileo-frameworket, der kombinerer flere forskellige positioneringsteknologier, f.eks. satellitpositionering, RFID og inertinavigation, med en række trådløse kommunikationsteknologier og generelle softwarekomponenter.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:
 |
| Andy Drysdale Forsknings- og innovationschef |
|
| Tidligere ansat ved Alexandra Instituttet |
| |
|
|