|
|
|
PROJEKTSTATUS: Afsluttet
OPSTART: jun. 2003 AFSLUTTET: jun. 2005
|
|
Software safety og objektteknologi
|
Projektet omhandler eksperimentel undersøgelse af processer og teknikker til udvikling af objekt-orienteret software til safety-kritiske systemer.
Et “safety-kritisk system” er her et system, der potentielt kan påføre sit anvendelsesområde skade. Danfoss Drives ønsker at afklare muligheder og valg omkring teknikker til safety-analyse af den softwaremæssige del af frekvensomformere. Danfoss’ frekvensomformere styrer blandt andet kraner. Systematic Software Engineering ønsker at afprøve og validere et koncept til udvikling og styring af safety-kritisk software.
Projektet har videreudviklet klassiske teknikker til safety-kritisk udvikling således at de kan bruges til analyse af objekt-orienterede arkitekturer.
Yderligere er avancerede simulerings- og analyseteknikker (statecharts og Coloured Petri Nets) blevet anvendt til analyser af frekvensomformeren under udvikling. Et prototype-værktøj til validering af opførslen af Java-baserede arkitektur-prototyper er blevet udviklet. På baggrund af resultater i projektet blev der i 2006 givet en keynote på en af de førende software safety-konferencer.
Danfoss Drives har opnået erfaring med objekt-orienterede teknikker, hvilket anvendes i udviklingen af safety-kritiske systemer.
Systematic Software Engineering har benyttet erfaringerne fra projektet til at fremstille et uddannelsessæt, som anvendes internt over for systemudviklere med opgaver inden for software safety . Systematic har allerede uddannet 8 personer, og forventer at skulle have flere på skolebænken over de næste år.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder: Ønsker du yderligere information kan du til enhver tid henvende dig til Ole Lehrmann Madsen.
Projektet er bl.a. finansieret af: Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 2.100.000,00 Ønsker du yderligere information om dette projekt kan du henvende dig til Ole Lehrmann Madsen.
|
| | KONTAKT | | Direktør | Direktionen | | | |
|
|
|
|
|
|