Øreprojektet er et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Rigshospitalet. Formålet er at skabe en realistisk kirurgisk simulator, der ved hjælp af avanceret 3D-grafik og en force feedback pen gør det muligt at simulere en boreoperation i tindingebenet.
Baggrunden for at udvikle denne type simulator er, at boreindgreb i hovedet er forbundet med mange risici. Bl.a. kan man komme til at lædere ansigtsnerven med boret og derved give patienten permanente ansigtslammelser. Der er derfor et klart behov for udvikle nye og alternative træningsmetoder til kirurger på alle erfaringsniveauer. En computersimulation giver mulighed for at kunne øve sig og begå fejl uden at det har store menneskelige eller økonomiske konsekvenser.
Derudover vil projektet udvikle et produkt, der er billigt at anskaffe og dermed sikret en stor udbredelse, også i lande der typisk ikke har budget til at anskaffe dyrt simulatorudstyr.
Simulatoren blev præsenteret på Corlas 2008 konferencen. Der er indtil videre blevet skrevet to artikler om simulatoren; vigtigst er artiklen i Otol Neurotol.
The visible ear simulator: a public PC application for GPU-accelerated haptic 3D simulation of ear surgery based on the visible ear data. (Otol Neurotol) link
The visible ear surgery simulator link
Der er udviklet en beta version til gratis download på projektets hjemmeside. Der er etableret en beta testgruppe på ca. 20 udvalgte ørekirurger.
I øjeblikket arbejdes der på at lave en borevejledning på otte sprog, derblandt kinesisk og indisk.
I dette projekt har Alexandra Instituttet samarbejdet med følgende virksomheder:
Ønsker du yderligere information, kan du til enhver tid henvende dig til Peter Trier Mikkelsen.
Projektet er bl.a. finansieret af:
 |
RTI, Resultatkontrakt |
Det samlede projektbudget, fordelt på projektets partnere er: kr. 1.200.000,00
Ønsker du yderligere information om dette projekt, kan du henvende dig til Peter Trier Mikkelsen.
Ideen til simulatoren stammer fra Mads Sølvsten Sørensen, overlæge på øre-næse-hals-afdelingen på Rigshospitalet. Han har igennem mange år foretaget denne type boreindgreb og må regnes for at være en af landets førende eksperter på området.
500 farvebilleder
For at kunne udvikle en realistisk simulator er det vigtigt at kunne gengive naturtro farver, da kirurgen ofte træffer vitale afgørelser på baggrund af det visuelle indtryk. Derfor har Mads og hans hold lavet datasættet "The visible ear" som er unikt både i opløsning og kvalitet. Datasættet består af over 500 farvebilleder, der er skabt med en metode, der kaldes kryosektion, hvor segment (her hovedet fra en afdød kvinde) nedfryses og meget tynde lag skæres af og der fotograferes efter hvert snit.
Avancerede algoritmer
For at kunne benytte denne store datamængde i realtidsvisualisering har det været nødvendigt at udvikle avanceret volume-rendering algoritmer, der helt korrekt kan gengive form, farve og gennemsigtighed af de forskellige anatomiske dele. Derudover har der været meget fokus på at kunne simulere fornemmelsen af borets interaktion med knoglen, da den taktile boreoplevelse er meget vigtig for simulatorens succes.
Deltagere fra Alexandra Instituttet i dette projekt:
|
|