Alexandra Instituttet har stor erfaring i at lave projektaftaler, der blandt andet tager hånd om centrale punkter som organisering, fortrolighed samt rettighederne til resultaterne af projektet.
Det er væsentligt, at en projektaftale er velafbalanceret på en måde, der tilgodeser såvel virksomheder som forskere. Det skyldes at man i projekterne bringer to vidt forskellige verdener sammen – forskning og erhvervsliv.
Forskernes karriere er afhængig af, at de kan publicere forskningsresultater, og offentligt ansatte forskere har en forpligtelse til at publicere.
Omvendt foretrækker virksomhederne ofte at “holde kortene tæt ind til kroppen” for at konkurrenterne ikke skal løbe med den gode ide.
Derfor er det vigtigt, at man på forhånd aftaler præmisserne for samarbejdet. Og det er i øvrigt et lovkrav, at offentlige forskere ikke kan samarbejde med virksomheder uden en formel aftale.
Alexandra Instituttet har stor erfaring i at lave projektaftaler, der tilgodeser både forskernes og virksomhedernes interesser.