Giver positionering nye muligheder?
Et innovationstjek er en rådgivningsydelse, der er specielt rettet mod små og mellemstore virksomheder. Et innovationstjek kan hjælpe med at afklare, om virksomheden har potentiale til at skabe innovation omkring positionering. Vi hjælper med at vurdere muligheder og risici, og vi kan hjælpe med en prioritering af forskellige potentielle indsatser.
Risikoen for at gå for tidligt i gang med at investere tid og penge i teknologi og evt. organisatoriske ændringer minimeres – og omvendt kan et potentiale hurtigere blive tydeliggjort og klart defineret, så virksomheden bliver parat til næste skridt. Vurderingen vil blive foretaget gennem et møde hos virksomheden på 2-3 timer og overleveret i form af en mindre rapport. Desuden vil virksomheden blive tilbudt en opfølgende telefonsamtale eller evt. et møde, hvis der er basis for et samarbejde.
Det får du
Når du bestiller et innovationstjek, får du besøg af to konsulenter, som regel med baggrund i henholdsvis forretningsforståelse og positioneringsteknologi eller datalogi. I den efterfølgende afrapportering vil analysen også skitsere, hvordan et eventuelt samarbejde med Alexandra Instituttet eller andre aktører i videnmiljøerne kunne udformes. Det naturlige næste skridt ville være et Teknologioverblik.
Sådan kommer du i gang
Kontakt Andy Drysdale mhp. yderligere information.
Cases
Med baggrund i et innovationstjek indgik virksomheden Kabelpark i Hvide Sande i 2009 i et samarbejdsforløb med Alexandra Instituttet. Projektet involverede RFID-teknologi og blev realiseret gennem en såkaldt Videnkupon (en støtteordning udbudt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen).
Virksomheden Safari Development fra København udklækkede spinoff-virksomheden TalkingLetter efter et af Alexandra Instituttets innovationstjek.