|
|
|
MoVeTracker
|
Mobile Vehicle Tracker
MoVeTracker giver førerne af et antal køretøjer mulighed for at følge hinandens positioner og dele informationer i realtid. I modsætning til traditionelle GPS-baserede trackingsystemer, hvor de trackede køretøjer bliver overvåget fra et centralt sted, viser MoVeTracker køretøjernes aktuelle positioner samt anden aktuel information til førerne selv på en skærm i køretøjet. På den måde kan førerne nemmere koordinere deres arbejde og dermed spare tid og brændstof.
Et MoveTracker-system består af et antal tablet-PC'er med GPS og mobilt internetmodem, som installeres i køretøjerne, samt en eller flere servere forbundet til fast internet. Kort beskrevet sender hvert køretøj jævnligt sin GPS-position til en af serverne, og serverne sender øjeblikkelig information videre til alle de andre køretøjer. Dette tager kun få sekunder. På den måde er alle køretøjer hele tiden opdateret med de andre køretøjers positioner, som vises som ikoner på et kort på computerskærmen. På samme måde kan yderligere domænespecifik information distribueres mellem køretøjerne. Faste computere (for eksempel på kontoret) kan også forbinde til en server og overvåge situationen.
MoVeTracker kan bruges i alle situationer, hvor et antal køretøjer arbejder i hold, for eksempel:
- Landbrug
- Udrykning (brand, politi, ambulance)
- Vagthold
- Transport
- Vejarbejde
- Fiskeri
MoVeTracker blev udviklet i et forskningssamarbejde mellem Alexandra Instituttet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Basisversionen af MoVeTracker viser kun position og retning på hvert køretøj.
Derudover kan der aktiveres forskellige tillægsmoduler, afhængigt af din virksomheds behov.
I øjeblikket er følgende tillægsmoduler tilgængelige, og Alexandra Instituttet tilbyder også udvikling af kundespecifikke moduler:
- Kørespor - viser hvor køretøjerne har kørt, for eksempel det sidste døgn eller den sidste uge ved at male et spor over kortet.
- Arbejdsseddel - giver mulighed for at sende ordre ud til køretøjer på samme måde som i almindelige fleet management-systemer.
- Køreafstand - specialudviklet til høst af grovfoder, hvor distancen som en traktor har tilbagelagt sammen med snitteren kan fortælle, hvor fyldt traktorens vogn er.
MoVeTracker kan købes både som komplet system med al nødvendig hardware og software, eller kun som software til installation på eksisterende hardware.
MoVeTracker sælges og supporteres i samarbejde med JEPO TECH ApS.
Kontakt enten JEPO TECH: info@jepotech.dk, +45 59 11 01 99 eller Alexandra Instituttet, Jerker Hammarberg.
|
| | KONTAKT | | Forsknings- og innovationsingeniør | | | | |
|
|
|
|
|
|