Både konventionelle og avancerede grafikmodeller
Vi har stor erfaring med grafikrendering. Vore kompetencer strækker sig fra konventionelle trekantsbaserede (rasteriserede) grafikmodeller, over avancerede realtids-efterbehandling ved brug af såkaldte pixelshaders, til kompleks ray tracing, som er baseret på fysiske lysmodeller.
Vore produktioner fra tidligere projekter omfatter en lang række teknikker - bl.a. følgende:
- Visualisering til brug i medicinske simulatorer
- Ray casting til realistisk visualisering af tredimensionelle datasæt
- Path tracing til visualisering af 3D-geometri med avancerede materialemodeller
- Efterbehandling af renderede billeder
- Simulering af lysindfaldet af sollys på forskellige årstider og tidspunkter på dagen
- Realistiske skygger - både offline- og realtids-modeller
- Visualisering af røg
- Kombinering af rasteriseret grafik med ray tracing-teknikker
Vi har udviklet en grafikmotor kaldet AIGE, som forener de ovenstående teknikker. AIGE kan udnytte regnekraften fra moderne grafikkort, hvillket resulterer i en drastisk reducering af den tid, det tager at rendere et billede.
Besøg gerne vores "udstillingvindue" på cg.alexandra.dk og se eksempler på vores arbejde.
Det får du
Ved at inddrage os i løsningen af dit firmas grafikrelaterede opgaver kan du drage nytte af vores brede viden inden for grafikteknikker fra både medicinske anvendelser, fra spilindustrien samt fra den nyeste forskning inden for realistisk rendering.
Samtidigt kan du trække på vores praktiske erfaring og drage nytte af vores effektive implementationer.
Sådan kommer du i gang
Hvis ovenstående har grebet jeres interesse, så kontakt Jesper Mosegaard for at høre nærmere. Vi glæder os til at prøve kræfter med netop jeres grafikrelaterede problemer.
Cases
Eksempler på vores tidligere arbejde: