Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Droner som IoT-enheder giver nye muligheder

Droner som IoT-enheder giver nye muligheder

Artikel

11-09-2017

Droner som IoT-enheder giver nye muligheder

Det internationale drone-testcenter og klynge for den danske droneindustri UAS Denmark afholdte den 5. september 2017 temadag, hvor overskriften lød ”Mød drone-udviklerne”. Arrangementet fandt sted i Hans Christian Andersen Airport i Odense. Fokus til drone-arrangementet var på nutidens og fremtidens droneteknologi.

UAS Denmarks vision er i samarbejde med nationale og internationale aktører i droneindustrien at skabe Danmarks hurtigst voksende sektor inden for fem år. Fremtiden kan se lys ud for Danmark i henhold til drone-udviklingen. Ifølge Oxford Research rapporten fra 2015 er Danmark blandt de forreste inden for sensorteknologi, navigationsteknologi, robotteknologi, automatisering og avanceret software, hvilket potentielt kan skabe op mod 15.000 drone-relaterede jobs i 2050. Droneindustrien er altså i vækst, men hvad skal vi med dem?

Udvid dronerne med sensorer

Senior Software/ICT Engineer Morten Skov Jørgensen fra Alexandra Instituttet holdt oplæg om droner som IoT-enheder. Indtil nu er droner primært blevet brugt til at skabe overblik over marker og landområder. Eksempelvis i Houston, Texas, som i skrivende stund er oversvømmet, og tusindvis af mennesker er evakueret, er droner blevet brugt til at se på skaderne efter orkanen, altså kun visuel analyse. Morten Skov Jørgensens pointe er, at det vil være en kæmpe fordel, hvis droner havde sensorer på, der kunne måle ødelæggelserne i tre dimensioner. Det handler altså om at omtænke paradigmet, og udvide indsatsen til mere end, hvor langt og hvor hurtigt dronerne kan flyve.

Arbejder man med droner som IoT-enheder, vil det betyde, at de fremover kan bruges som indsamlingsplatform for mange slags data, hvilket betyder at man kan udnytte begreber såsom Big Data og Machine Learning.

- Vi har eksempelvis udvidet en standard drone med en Raspberry Pi-computer, sensorer og kameraer til at foretage kontrol af vindmøllevinger og måling af gasser, forklarer Morten Skov Jørgensen.

Gennem dataindsamlingen er det muligt at lave dybdegående analyser, og ved Machine Learning er det muligt at forudsige ting, som ikke er tydelige for den menneskelige hjerne. Droner som IoT-enheder giver altså en masse nye muligheder som flyvende sensorer og som et dataindsamlingsværktøj, der kan indgå i det store IoT-perspektiv.

Derfor kigger Alexandra Instituttet særligt på to fokusområder: Hvordan vi bruger sensorer til at opbygge 3D-modeller af objekter, vi skal analysere, og hvordan droner kan bruges som IoT-enheder.

Hvis IoT-droner lyder som noget for dig, så kontakt os.

Fakta

Vidste du at:

  • Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind er klar med 27,5 millioner kroner til forskning i ny droneteknologi.
     
  • Af ovenstående millioner går 11,5 millioner kroner til GTS-institutterne FORCE og Alexandra Instituttet med projekttitlen: Droner på nye missioner.
     
  • Danmark har en dronestrategi, der blandt andet ønsker at fremme den offentlige sektors anvendelse af droner.
Skal digitalisering også styrke din forretning?
Kontakt os for en uforpligtende snak.
Kontakt
Senior Software/ICT Engineer
+45 21 13 57 07
Profilbillede af Morten Skov Jørgensen Se profil
.