Alexandra Instituttet A/S // Aktuelt // Nyheder // Nyheder 2017 // Ønsker du også at få styr på din it-sikkerhed – ned til mindste detalje?

Ønsker du også at få styr på din it-sikkerhed – ned til mindste detalje?

Artikel

29-11-2017

Ønsker du også at få styr på din it-sikkerhed – ned til mindste detalje?

Arbejder du med it-sikkerhed i din virksomhed, så gør du klogt i at læse med her.

Alexandra Instituttets Security Lab – med Gert Læssøe Mikkelsen i spidsen – leder netop nu efter virksomheder, der ønsker at få styr på it-sikkerheden. Ned til mindste detalje. Vi søger virksomheder – som din – til real-world-case-studies i Attack Navigator.

Jeg har tjek på vores it-sikkerhed, tænker du måske, men det troede Udlændinge- og Integrationsministeriet, Deloitte og Mærsk sikkert også, at de havde. Alle tre blev hacket i år.

Behøver vi sige mere? Måske bare, at din virksomhed også er udsat, selvom du sikkert tænker, at det ikke sker for dig. Til det er svaret bare, at jo – det kan ske for dig. Og dårlig it-sikkerhed giver dårlig omtale af jeres brand.

Det seneste eksempel på dårlig omtale af et brand, kan du læse om her, hvor Gert Læssøe Mikkelsen bliver interviewet til DRViden om de nye GPS-ure til børn. De er dog nu udskiftet med en nyere og mere sikker version. Men inden du klikker videre, skal du lige spidse ører.

Attack Navigator er en ny metode, der hjælper din virksomhed med at identificere sikkerhedsrisici. Og den medtager alle tænkelige angrebsscenarier. Den giver dig med andre ord et holistisk billede af din it-sikkerhed. Og så viser den dig dine sikkerhedsrisici grafisk. 

Attack Navigator kan bl.a. give dig

  • En forbedret forståelse af din organisations arkitektur og den sammenhæng, hvori den opererer. Det øger din bevidsthed om din virksomheds nøglefunktioner og interaktionspunkter med den eksterne verden.
  • Du får visualiseret mulige risikocenarier på en grafisk og intuitiv måde, hvilket letter kommunikationen med ikke-eksperter – som f.eks. din direktør.
  • Du får opbygget et overordnet billede af din organisations sikkerhedsniveau, der kan danne grundlag for at træffe beslutninger om, hvordan I styrker jeres sikkerhedsmekanismer eller gennemfører modforanstaltninger.

Bliv casevirksomhed

Hvis du kunne tænke dig at være med som casevirksomhed og gerne vil afprøve din virksomheds it-sikkerhedsscenarie i Attack Navigator, så kontakt Zaruhi Aslanyan.

Profilbillede af Zaruhi Aslanyan
Security Architect, PhD
+45 93 50 87 40
Njalsgade 76, 3. sal,,
2300 København S
.